Du kan udmærket bruge den 500 liter v.v.beholder, hvis det er en combitank.
En combitank er med bundspiral for solvarmen og en topspiral for centralvarmen.Og så er der vandværksvand indvendigt, som bliver til varmt brugsvand.
Topspiralen bruges både til at køre centralvarmevand ind med, når der er for lidt sol, og til at tage overskudsvarme ud med om sommeren.
Anlægget skal kobles sammen sådan, at når solen har opvarmet combitanken til een i forvejen indstillet temperatur, så skal trevejsventilen på solvarmesiden dreje sig, så den lukker til bundspiralen og åbner ned til veksleren.
Veksleren kan enten være en pladeveksler, eller en radiator der er svejset ind i den store akku-tank, eller det kan være en v.v.kappebeholder, hvor frostvæsken kører i kappen og opvarmer centralvarmevandet, som så kan selvcirkulere over i selve akku-tanken. Det er et rigtig godt system.
Jeg finder lige et diagram, så du kan se, hvordan det skal skrues sammen.