Indlæg
af lamborg »
Åh hold da kæft mand du gør dig selv til grin. Du har startet tråden og dens emne omhandler ferieloven og ikke Corona. At du så nu vælger at den skal omhandle Corona er jo ikke mit problem.Desuden er ferieloven ikke en gammel lov men helt ny og lovteksten er den eneste jeg har kommenteret på i denne tråd. Hvilken politisk linie jeg tilhører rager ikke dig kammerat . Og desuden er ferieloven vedtaget under en borgerlig regering .
Og hvis du vil skifte emne i tråden så start en ny . Desuden har S ikke på noget tidspunkt sagt at der og det kan du jo også se hvis du læser det sidste indlæg du kommer med som nøjagtigt beskriver det jeg har sagt hele tiden...
Der er ingen ingen penge i feriefonden og det vil tømme firmaers kasse hvis man forlanger dem udbetalt . Hvis staten betaler er det da helt fint . Det har jeg da INTET imod.
"Du burde selv læse den lovtekst, du ved åbenlyst ikke meget om den, og præcis hvordan du skal dokumentere at pengene står på en konto, og at disse penge øges ud fra indextal som opgives, og at man hvert år skal bekræfte man fortsat kan administrere pengene, modsat skal man så indbetale pengene."
Dette vrøvl skriver du men her er teksten og det er vist dig der ikke kender en skid til noget som helst.
Dette er fra dataløn ...
Sådan påvirker den nye ferielov jeres økonomi - få svar på de vigtigste spørgsmål
I DataLøn beskæftiger vi os som bekendt kun med de dele af ferieloven, der har betydning for udarbejdelsen af jeres løn. Men vi vil også gerne hjælpe dig med de dele af den ny ferielov, der har betydning for jeres økonomi. Derfor har vi fået lov til at stille en række spørgsmål til vores samarbejdspartner, rådgivnings- og revisionsselskabet BDO.
I forbindelse med overgangsordningen: Kan man selv vælge, om man vil overføre indefrosne midler til den nyoprettede fond, eller om man vil beholde dem i virksomheden?
Ja. Virksomhederne bestemmer, om de vil beholde midlerne eller indbetale til fonden. Man kan dog kun vælge at beholde pengene i virksomheden for medarbejdere, der har ferie med løn. Det samme er tilfældet for feriekortordninger uden feriekasser. Dem, der i dag indbetaler til Feriekonto og feriekortordninger med feriekasser, skal fortsat løbende indbetale.
Hvordan vurderer man, om det er bedst at indbetale eller beholde pengene selv?
Det afhænger af virksomhedens økonomi, likviditet, ind- og udlånsrenter. Hvis man skal give nogle generelle anbefalinger, vil det være, at hvis virksomheden har indeståender, hvor man ikke får renteindtægter eller betaler negative renter, så vil det være en fordel at indbetale til fonden. Men hvis man betaler rente på lån eller kassekredit, der ligger over den rente, man skal betale til fonden, så bør man ikke indbetale. Man forventer en rente pt. på ca. 3 % pa. Men husk, at man ikke kun skal se likviditeten på kort sigt, det skal også være på lang sigt.
Hvis man vælger at flytte midlerne ud af virksomheden, kan man så gøre det løbende, eller er det en engangsoverførsel?
Fonden spørger én gang årligt, om man fortsat vil skylde pengene. Hvis man ikke ønsker at skylde, vil der komme en opkrævning. Man kan således altid vælge at indbetale. Man kan vælge at indbetale for enkelte af sine medarbejdere, men man kan ikke lave en delvis indbetaling for det enkelte ansættelsesforhold. Så vælger man at betale for en medarbejder, er det det fulde beløb.
Hvad gør man, hvis man ikke har midlerne i virksomheden?
Man kan jo vente med at indbetale. Men den dag, man skal betale, og ikke kan betale, så vil det følge de almindelige regler for inddrivelse af fordringer. Det vil sige, at man i sidste ende kan blive begæret konkurs, hvis man ikke kan betale.
Hvis man vælger at beholde feriemidlerne i virksomheden, hvilke økonomiske overvejelser skal man så gøre sig?
Man skal tage stilling til, hvordan pengene placeres i forhold til, hvad det koster at skylde, og hvad man kan låne til i banken. Men man skal også tage stilling til de fremtidige finansieringsforhold. Man bør drøfte forholdene med sin rådgiver og overveje de fremtidige finansieringsbehov.
Hvordan vil den nye ferielov påvirke regnskabet?
Resultatopgørelsen vil blive påvirket på samme måde som i dag. Det vil sige, at feriepengeforpligtelsen løbende bliver omkostningsført. På balancen vil man løbende opgøre den samlede forpligtelse – det vil sige, at man optjener ferie, samtidig med at man afholder ferie. Med hensyn til indbetaling til fonden, så vil en indbetaling blot være en indbetaling, og man minimerer dermed forpligtelserne i balancen. Hvis man vælger at beholde pengene i virksomheden og dermed har en forpligtelse, vil det være en langfristet gældsforpligtelse i balancen, der i årsregnskabet skal opføres under posten “Anden gæld”. Dog skal den del af forpligtelsen, der forventes betalt inden for det kommende år efter balancedagen, præsenteres som kortfristet gæld efter de almindelige regler i årsregnskabsloven for opdeling af gæld i kort- og langfristet gæld.
Hvem sikrer de indefrosne midler mod konkurs?
Det gør Lønmodtagernes Garantifond.
MVH
Claus
Fyrmester på lamborghus
"hvor høj dine trone end er vil du altid sidde på din egen røv"
30Kw scotte. opop 30kw blackstar. 500l pilletank. Magna 25-100. V10
16kw jordvarme og 7kvm solfanger til sommerdrift med samlet 500L VVB