Side 1 af 1

Spændingskvalitet - skal faserne følges ad?

: 22 mar 2021 13:28
af svanggaard
Jeg har haft noget bøvl med en død pool-varmepumpe. Styringen blev skiftet og pumpen startede op igen. Den har været noget ustabil - og det har sidenhen vist sig at jeg havde fået en (delvist) defekt styring. Jeg har nu skiftet for 2. gang og det ser ud til at køre som det skal.

Ifbm. fejlsøgning havde jeg en idé om at spændingskvaliteten måske var et problem. Havde derfor fat i forsyningsselskabet som fortalte, at de rent faktisk havde haft problemer i flere sommerhusområder i uge 7/8. Mange folk i husene og koldt - elvarme, varmepumper osv. medførte et forbrug ca. 70% over hvad der er normalt for tilsvarende uger i andre år.

De tilbød, som det naturligste i verden, at sætte spændingsovervågning op i nærmeste vejskab - hvis jeg mente, at der var et problem. Vi blev dog enige om at slå koldt vand i blodet i første omgang.

Jeg blev dog lidt nysgerrig og målte derfor spændingen på faserne til hhv 223V, 232V og 231V på en stille hverdagsformiddag. Jeg mener at 207V-253V ligger indenfor skiven, men blev alligevel lidt overrasket over forskellen mellem laveste og højeste spænding (på et tidspunkt af døgnet hvor der næppe er den store belastning). Ingen tvivl om at en af faserne i området trækker noget mere end de øvrige.

Jeg måler efter i påsken hvor forbruget i området, alt andet lige, er væsentligt højere. Umiddelbart forventer jeg at forskellen bliver mere udtalt.

Er det helt normalt at der er stor forskel mellem spændingerne på faserne? Kan jeg være ligeglad så længe spændinger hver for sig ligger indenfor 230V +/- 10% eller skal de helst følges nogenlunde ad?

Re: Spændingskvalitet - skal faserne følges ad?

: 22 mar 2021 14:44
af John Skov Jensen
Jeg mener standarden hedder en50160

https://www.danskenergi.dk/sites/danske ... nettet.pdf

Den tillader faktisk nogle store udsving i spænding, blot de er kortvarig

Jeg har sådan et tool hvis der skal måles :-)
Grossen metrawatt.jpg
Grossen metrawatt .jpg

Re: Spændingskvalitet - skal faserne følges ad?

: 22 mar 2021 15:49
af Flammen
jeg tænker blot, at hvis der er så stor spændingsforskel på faserne, kunne det så ikke flytte faseforskydningen?
så kan jeg godt se et problem for 2 faset varmepumper

Re: Spændingskvalitet - skal faserne følges ad?

: 22 mar 2021 16:40
af svanggaard
John Skov Jensen skrev: 22 mar 2021 14:44 Jeg mener standarden hedder en50160
Det dokument fandt jeg her. Det ser rigtigt ud icon_cheesygrin.gif

Pkt 9 på side 4 omtales "Supply voltage unbalance" ... det er nok her at spændingsforskel mellem faserne reguleres. De skriver
LV, MV: up to 2% for 95% of week, mean
10 minutes rms values,
up to 3% in some locations
Som jeg læser det 2% forskel på spændinger målt fra nul til de 3 faser. 2% af 230 er ca 4,5v. Hvis det er rigtigt forstået er forskellen (223V versus 231V) for stor (hvis forskellen varer mere end 95% af en uge)?

Re: Spændingskvalitet - skal faserne følges ad?

: 22 mar 2021 17:24
af John Skov Jensen
svanggaard skrev: 22 mar 2021 16:40 Det dokument fandt jeg her. Det ser rigtigt ud icon_cheesygrin.gif

Pkt 9 på side 4 omtales "Supply voltage unbalance" ... det er nok her at spændingsforskel mellem faserne reguleres. De skriver



Som jeg læser det 2% forskel på spændinger målt fra nul til de 3 faser. 2% af 230 er ca 4,5v. Hvis det er rigtigt forstået er forskellen (223V versus 231V) for stor (hvis forskellen varer mere end 95% af en uge)?
Derfor må den kortvarigt være ganske langt fra det nominielle uden at fejle i forhold til normen

Re: Spændingskvalitet - skal faserne følges ad?

: 22 mar 2021 17:46
af svanggaard
Jeg målte spændingerne i sommerhuset fredag formiddag ved 11.30 tiden. På det tidspunkt var sommerhusområdet affolket og vejret var fint/solskin. Alt andet lige tror jeg ikke at forbruget i området var specielt højt mens jeg målte. Tænker at spændingsniveauerne forskydes yderligere når der kommer folk i området (og dermed højere forbrug).

Spørgsmålet er så, om jeg målte på et uheldigt tidspunkt, eller spændingsniveauerne i området ligger på kanten eller uden for normen (målt over længere tid). Jeg har sendt de konkrete målinger videre til forsyningsselskabet.... så må vi høre hvad de mener om det.

Gad i øvrigt godt vide, om forsyningsselskabet kan hente spændingsniveauerne direkte fra den fjernaflæste måler?

Re: Spændingskvalitet - skal faserne følges ad?

: 22 mar 2021 17:49
af John Skov Jensen
Jeg vil tro de sætter en spændingskvalitets logger til at logge i 7 dage og så henter de loggeren og målingen hjem
Normen foreskriver 7 dage så vidt jeg husker

Re: Spændingskvalitet - skal faserne følges ad?

: 22 mar 2021 20:11
af BWJ
svanggaard skrev: 22 mar 2021 17:46 Jeg målte spændingerne i sommerhuset fredag formiddag ved 11.30 tiden. På det tidspunkt var sommerhusområdet affolket og vejret var fint/solskin. Alt andet lige tror jeg ikke at forbruget i området var specielt højt mens jeg målte. Tænker at spændingsniveauerne forskydes yderligere når der kommer folk i området (og dermed højere forbrug).

Spørgsmålet er så, om jeg målte på et uheldigt tidspunkt, eller spændingsniveauerne i området ligger på kanten eller uden for normen (målt over længere tid). Jeg har sendt de konkrete målinger videre til forsyningsselskabet.... så må vi høre hvad de mener om det.

Gad i øvrigt godt vide, om forsyningsselskabet kan hente spændingsniveauerne direkte fra den fjernaflæste måler?
Prøv for sjov skyld, at lave målingen en dag det er overskyet, og affolket. :wink:

Re: Spændingskvalitet - skal faserne følges ad?

: 23 mar 2021 00:18
af svanggaard
John Skov Jensen skrev: 22 mar 2021 17:49 Jeg vil tro de sætter en spændingskvalitets logger til at logge i 7 dage og så henter de loggeren og målingen hjem
Normen foreskriver 7 dage så vidt jeg huske
Det er også mit gæt. Jeg er spændt på om de tør sætte det i gang hen over påsken hvor der er mange folk/højere forbrug.
BWJ skrev: 22 mar 2021 20:11 Prøv for sjov skyld, at lave målingen en dag det er overskyet, og affolket. :wink:
Jeg får forhåbentlig chancen for at måle nogle gange i løbet af næste uge.