Tidsstyring - hvor skal jeg starte?

Spørgsmål vedr. Scotte samt det tilbehør der laves til Scotte pillefyret
Besvar
Plektor
Stoker II
Stoker II
10
Indlæg: 54
Tilmeldt: 04 mar 2014 22:10
Mit fyr: Scotte 16kw m blackstar kedel
Areal: 170 ca
Brændsel: Træpiller

Tidsstyring - hvor skal jeg starte?

Indlæg af Plektor »

Hej Stoker-Orakler :)

Jeg har siden september været ejer af et pillefyr fra NBE (16 Kw) med version 7 styring - Jeg har læst en del herinde og (tror jeg nok) fået indstillet PI værdier efter de piller jeg nu kører med, og jeg har et spørgsmål som jeg håber i vil kunne give et godt bud på. Jeg kunne godt tænke mig at køre noget tidsstyring på fyret, men jeg kan ikke lige se "lyset" i hvor jeg skal starte.

Jeg har fyret i fyrrummet, og min vandvarmer og gulvvarmestyring inde i huset - Altså ret langt væk fra fyret, så det er ikke sådan liiiiiige at sætte habengut mellem f.eks. vandvarmeren og fyret.

Mit gulvvarme består af en styring der åbner/lukker for en kreds alt efter om den (trådløse) thermostat i det pågældende rum åbner eller lukker. Derudover er der en pumpe ved gulvvarmestyringen, og denne snurrer kun hvis et rum kræver varme.
Vandvarmeren er placeret ved siden af, og den KAN slås over på el (Hvilket man kan gøre i de varmeste måneder, og så slukke fyret helt)

Der er også en pumpe uden ved fyret der pumper vand ind til gulvvarmestyringen hvis det er varmt nok (den der er tilsluttet fyret)

Her i foråret vil jeg så gerne have et system / en fremgangsmåde der gør at jeg kan have fyret til at starte f.eks. 2 gange om dagen, hvor den varmer brugsvand op, og evt. lukker frisk vand ind i gulvvarmekredsene hvis det kræves.

Hvordan gør jeg det smartest? SKAL jeg ud og have noget habengut til fyret, eller kunne en løsning være noget tænd/sluk ure til gulvvarmestyringen? - Jeg er ikke 100 meter mester i det her, så håber der er nogle kloge der vil give deres bud på hvor de ville starte.

Ved i hvor lang tid en varmtvandsbeholder kan holde på varmen uden der kommer varmt vand igennem den?

Jeg vil se frem til at læse jeres svar, som jeg vil takke for med kyshånd.

http://www.stokercloud.dk/dev/jakobsandholm.html?

egmadsen

Tidsstyring - hvor skal jeg starte?

Indlæg af egmadsen »

Du finder ur styring i menu 1 kedel hvor du går ned til ur styring tider. Der kan du indstille i intervaller a 2 timer så kan du vælge om du vil køre 2 - 4 eller flere timer af gangen :-)
Besvar