Hej,
Jeg er lidt af en n00b på det med fyr. Har i et tidligere hus haft brændeovn i 7 år, som eneste varmekilde.
Konen og jeg har nu købt en bungalow fra 1958, med nye vinduer og nyt tag (ca. 5 år gammelt). Det er hulmursisoleret. I alt 204 kvm fordelt på (92 kælder, 92 stueetage, 20 1. sal).
Der er både oliefyr med nyere brænder og et ældre brændefyr i kælderen, som begge er tilsluttet (kan dog ikke køre samtidigt). Derudover er der luft-til-luft varmepumpe til opvarmning af stue, spisestue og køkken.
Så vidt jeg kan se i salgsopstilling har den tidligere ejer brugt ca. 2500 liter olie i 2011. Hun har ikke brugt brændefyret siden hendes mand gik bort for et par år siden.
Vi har brugt ca. 500 liter olie fra 1. maj til vi slog oliefyret fra og brændefyret til i uge 42. Da der ikke er nogen akkumuleringstank til fyret, så skal vi fyre op i brændefyret hver 3. - 4. time.
Vi overvejer nu at investere i et pillefyr/stokerfyr, for primært at bruge det, så vi heller ikke behøver at lave brænde mere.
Som jeg forstår det, så er et pillefyr udelukkende til træpiller og et stokerfyr til træpiller, træflis, korn olign.?
Vi har kigget på nettet på et Scotte Blackstar 10kW. Det lader til at være brugt og der er generelt en god tilfreds med fyret. Det er også rent økonomisk i klasse, hvor alm. menneskers tegnebog kan være med.
Fordelen ved at skulle betale ekstra for et stokerfyr (eks. Baxi) skulle være uafhængigheden, hvis træpillerne stiger.
Nogle gode råd til en mand i min situation?
Håber ikke det blev wall-of-tekst