Side 2 af 2

Re: Varmepumpe kun til opvarmning af hus - fornuftig løsning?

: 17 maj 2020 09:09
af kreller
1. Årlig service kræves, hvis der er over 1kg kølemiddel. Priserne svinger fra 1000-2500kr. Tænker det er kørslen, der tager det meste.

2. Hvilken dimension har rørene fra stald til hus ? De fleste 10-12kw vp skal have 28mm rør over kort afstand. Din afstand bør have 32mm.

3. Om du skal op og køre 50-55gr i fremløb, så er det stadig billigere end dit pillefyr og du har ikke slæbt på piller imens.

4. Overvej at sætte vp så tæt på din entre som muligt og er der plads til at en evt indedel kan stå op af samme mur er det den bedste løsning. Hvis der kan findes samme fliser eller hvad du nu har på gulvet, så kan det altså lade sig gøre at pille en række op og banke beton væk til nye rør. Har selv gjort det i et gulv med gulvvarme. Fjernede fliserne langs væggen og bankede beton væk uden at beskadige gulvarmeslangerne. Det eneste, der er at se er at fugen ser lidt pænere ud en resten, men det er begyndt at udligne sig igen.

Re: Varmepumpe kun til opvarmning af hus - fornuftig løsning?

: 18 maj 2020 08:03
af SneglMJ
Jeg ved ikke hvor store rørene er, men det kan da måles i hvert fald. Selvom jeg ikke ved, om jeg har noget der er præcist nok til at jeg kan se forskel på 28 og 32 mm.

Det er en god pointe med fliserne. Nu har tidligere ejer været så stilbevidst, at de har valgt store fliser, der ligger diagonalt bare for at genere :) men pointen holder stadig. Jeg har desuden en ide om, at en større del af distancen faktisk har rørene bag en gipsvæg i stedet for helt under gulvet - hvilket dog er lidt svært at bekræfte, før man går i gang med at brække op. Men hvis det viser sig, at rørene faktisk er 32 mm, så lyder det til, at vi helt kan springe over denne del.

Det er super med jeres forskellige svar. Det giver nogle forskellige vinkler. Fx på den ene side, at der skal tages hensyn til, om varmerør er store nok, men på den anden side er der måske nogle bedre muligheder for at skifte ud, end jeg først troede - hvis det er nødvendigt.

Re: Varmepumpe kun til opvarmning af hus - fornuftig løsning?

: 18 maj 2020 16:25
af kreller
Nu skriver du jo ikke, hvor stor vp der skal til, men skal der nu kun en 8kw til er de 28mm sikkert fint. Det er bare vigtig med så stort flow som muligt og at vp kan komme af med varmen, ellers holder den ikke 15-20 år

Re: Varmepumpe kun til opvarmning af hus - fornuftig løsning?

: 19 maj 2020 08:08
af SneglMJ
Det vigtige er da i hvert fald, at nogen er opmærksomme på det. Jeg ved ikke, hvad det nuværende forbrug er. Altså dvs. jeg ved ikke hvor meget varme den præcist laver.

Baxien der kører nu er på 15 kw, og min vurdering er, at den ikke holder sin effektivitet mere, men jeg har kun boet her siden efteråret, så jeg har ikke så meget at sammenligne med. Vi brugte nok 40-45 kg piller dagligt her hen over vinteren. Hvis jeg ellers forstår det rigtigt, er det 8-9½ kw gennemsnitligt i løbet af et døgn (hvor man så går ud fra, at det er ligeligt fordelt og ikke peaker - hvilket det må gøre). På den ene side passer det så kun, hvis man går ud fra, at fyret udnytter 100%, og det gør det næppe, så varmebehovet er nok mindre i virkeligheden. På den anden side er sidste vinter heller ikke repræsentativ for, hvor stort behovet kan blive. Og endelig havde vi en masse bøvl med fyret, fordi det gik i stå i tide og utide, så meget af tiden var det enten i opstart med fuld hammer på, eller også gik der alarm, så det stod slukket. Det kan heller ikke have været super for at give et godt overblik. Så selvom man tager udgangspunkt i brugte piller, er det stadig lidt ukonkret.

Re: Varmepumpe kun til opvarmning af hus - fornuftig løsning?

: 19 maj 2020 16:32
af kreller
Når du lige nævner alle de problemer kommer jeg til at tænke tilbage på mit eget pillefyr, er så glad for at man ikke lige skal over og se til fyret når man kommer hjem fra arbejde, slæbning af piller, rensning og konen der ringer på sin fridag og brokker sig over der ingen varme er fordi lortet er brændt ud. Når der så også er en god besparelse selvom der er skruet 1gr mere op i stuetemp, så er det hele win win.

Re: Varmepumpe kun til opvarmning af hus - fornuftig løsning?

: 20 maj 2020 08:02
af SneglMJ
Faktisk lavede fyret i aftes det vildeste stunt jeg har set indtil nu. Der var fejlkode fordi røgtemperaturen havde været for lav, og fyret var stoppet. Da jeg så åbnede døren ind til kedlen, VÆLTEDE det simpelthen ud med piller. Det lå til loftet derinde - også ovenpå stenen. Jeg kunne ikke engang lukke døren igen. Da jeg så ville til at skrabe noget af det ud, viste det sig, at overfladen var friske piller, men lige under var det hele gløder. Sikkert perfekt til snobrød, tænker jeg. Så står man der klokken halv elleve og er på vej i seng og lugter af røg, og man kan sgu ikke engang få løst problemet, for hvis man tager en enkelt skovlfuld piller ud, så ryger det så man er bange for at hele huset kommer til at lugte af surt bål - fordi nogen har bygget det her fyrrum uden udluftning. Jeg blev nødt til bare at lukke til kedlen og gå igen. Håber det kan slukke sig selv. Sneglen må jo helt klart være fuldstændigt stoppet til pga tilbagebrand, men det er nok allerede cirka så slemt, som det kan blive, så nu haster det vel ikke mere.

Jeg har som sagt ikke prøvet det så vildt før, men jeg har prøvet lignende ting. Det er langt hen ad vejen derfor jeg håber på at finde en varmepumpeløsning. Jeg er simpelthen bare træt af pillefyr.

Jeg kan ikke finde ud af at indlejre det, men hvis man vil se vidunderet, er der et billede her:
https://imgur.com/7e0qcnd

Re: Varmepumpe kun til opvarmning af hus - fornuftig løsning?

: 20 maj 2020 08:12
af Lintz
:shock: Citat "fordi nogen har bygget det her fyrrum uden udluftning."

:shock: :shock: :shock:
Hvordan får du så ilt til bålet???
Der skal være adgang til frisk luft i et fyrrum.

Re: Varmepumpe kun til opvarmning af hus - fornuftig løsning?

: 20 maj 2020 08:20
af SneglMJ
Mit bedste bud er sprækker og utætheder rundt omkring hvor rør og ledninger forlader rummet eller måske i loftet. Der er i hvert fald hverken vindue eller udsug eller en rist i det rum. Til gengæld er det også sådan, at når fyret kører normalt, og jeg så åbner et vindue i den anden ende af huset, så lugter det af træpiller hele vejen gennem huset. Branddøren til fyrrummet åbner ikke engang ind mod huset men ud mod en stald. Der er tre lukkede døre mellem det fyr og beboelsen. Jeg er klar over, at ild ikke brænder uden luft, men... ja, det er ikke supergodt i hvert fald.

Re: Varmepumpe kun til opvarmning af hus - fornuftig løsning?

: 20 maj 2020 08:26
af Lintz
SneglMJ skrev: 20 maj 2020 08:20 Mit bedste bud er sprækker og utætheder rundt omkring hvor rør og ledninger forlader rummet eller måske i loftet. Der er i hvert fald hverken vindue eller udsug eller en rist i det rum. Til gengæld er det også sådan, at når fyret kører normalt, og jeg så åbner et vindue i den anden ende af huset, så lugter det af træpiller hele vejen gennem huset. Branddøren til fyret åbner ikke engang ind mod huset men ud mod en stald. Der er tre lukkede døre mellem det fyr og beboelsen. Jeg er klar over, at ild ikke brænder uden luft, men... ja, det er ikke supergodt i hvert fald.
Mon ikke du har et problem der....

Hvis fyrrum er for tæt hvilken vej tror du så at den vil forsøge at trække luften ?