Hej Videbæk
Der er nok de første 20-30 brugere herinde, der hver især kan stille dig en masse spørgsmål. Men inden vi kommer til alle spørgsmålene om fintuning af forbrændingen og fejlfinding vil jeg bede dig læse manualen, som jeg her linker til.
http://liagro2.s-2.dk/data/archive/Atmo ... edning.pdf
Der står alt om den grundlæggende opsætning og justering. Du er så heldig at eje en kedel helt uden alt det elektronik fis. Denne kedel virker ved hjælp af en trækregulator og 2 røggastermostater, en røgsuger og et spjæld der fordeler primær og sekundær luft.
Men disse grundlæggende indstillinger skal være i orden, så læs manualen, særlig grundig kapitel 1, 4, 6, 7 og 17.
Når du har læst dette skal du justere din kedel som beskrevet i manualen.
Efterfølgende bliver det interessant at høre om den fungerer bedre. For varme kan den i hvert fald lave, min DC22S kan lave op til 34,5 kW når den bliver presset til grænsen, uden skelen til røggastemperaturen. Så din 25 kW kedel kan nok lave op mod 40 kW når der virkelig bliver gået til den. Så med mindre du bor på Amalienborg er kedlen stor nok til opgaven.
/John