Hej.
Jeg/vi er helt grøn udi detteher med biobrændsel, bortset fra at vi idag har brændeovn (og solfanger og el-element i vandbeholder).
Vi har besluttet at gøre noget ved vores varmesituation, da der er alt for meget bøvl, og for lidt varme om vinteren i vores nuværende løsning, og håber i den grad at der er nogle herinde der kan give gode råd og fif.
-Vi har også lige fået vores første barn, så istedet for at pleje brændeovnen, ville jeg gerne kunne bruge lidt mere tid på den lille, når jeg er hjemme
Her er hvad vi kender:
-Vi bor i et hus der er 114 kv/m i grundplan, med kælder etc = 150 kvm
ialt (vi planlægger at få lagt noget gulvvarme, ialt ca 10-15 kvm)
-Om vinteren er huset opvarmet via en brændeovn som står i stuen,
samt el-element i vandvarmeren. Brændeovnen er tilkoblet brugsvand
og vandet til hanerne, således at den også varmer vandet op.
-Om sommeren er det vores solfanger + el-elementet der trækker læsset.
-Der er installeret et Nilan-anlæg ("genveks-"), som flytter og renser
luften.
-Huset er nogenlunde godt isoleret
-Vi bruger for ca kr 15.000-17.000,- til varme/brænde OG el om året (men huset skal blive varmere især om vinteren, så lidt større omk er ok og forventet)
Det er primært om vinteren at vi oplever at der er et problem: Det er rigtigt koldt om morgenen, og det tager nogle timer efter optænding inden at det bliver tåleligt. Herfra er det vigtigt at holde øje m brændeovnen dagen igennem og fodre den løbende.
Det er som om at der er for langt rundt og for lang tid imellem at varmeapparaterne får tilført varmt vand, og de afgiver derfor ikke nok varme til at opvarme rummene (br.ovn står i stue/åbent køkken, der er ikke varmeapparater i stue/køkken nu, men vi planlægger at få installeret 1 under vindue).
Da brændeovnen idag er tilkoblet brugsvand/varmeapparaterne, har vi tænkt at et stokerfyr lige måtte være sagen (olieprisen bliver jo nok ikke lavere). Stokerfyret kunne kobles direkte til det eksisterende anlæg istedet for brændeovnen. Der er jo rør og varmeapparater etc allerede.
MEN!
*********************************
Hvad dælen skal man vælge????????????
*********************************
Vores krav/ønsker:
-En løsning som "selv henter brændslet" (a la oliefyr)
-Minimum af bøvl, vedligeholdelse, rensning og påfyldning.
-Skal kunne varme ordentligt op, uden for megen spild ("pausefyring")
-Skal kunne "arbejde sammen" med vores solfanger
-12kW stokerfyr med iltstyring (passer vel nogenlunde til de 150 kvm???)
-Skal helst kunne brænde andet end kun træpiller (evt korn?)
-Fuldautomatisk / skal selv slukke eller skrue meget ned når solvarmen kører
-Påfyldning max 1 * pr mdr. (muligt???)
-Automatisk askeudtag (nice to have)
-Virkningsgrad på >89% +
-Evt akkumuleringstank
-Evt olietænder?
Jeg har via lidt surfing på nettet fundet et emne, som opfylder nogle af kravene:
*Baxi Multiheat 1,5*
-MEN, men, men...nu har jeg også læst andres meninger om dette fyr, og de er godtnok blandede: Problemer m at fyre m korn, problemer m fyring om sommeren, problemer m tilførsel af piller etc etc
Passat C1 har problemer m tilbagebrand (temmeligt alvorligt problem efter min mening)
Andre er enormt besværlige at komme til at rense...
...og sådan er der (måske) forskellige problemer m alle modeller (???)
Jeg er ikke teknikfreak, som mange af Jer som skriver indlæg. Så jeg kan ikke selv lodde ting og sager på stokeren, og jeg har ikke den vilde indsigt i røgtemperaturer, pausefyringsintervaller etc etc, så vi skal nok ikke have en løsning der kræver en masse løbende finjusteringer eller teknisk know-how.
Hvad ville du vælge idag ud fra vores beskrevne krav/behov???
Tak fordi at du gad læse hertil!
-Og vi håber at du giver din mening til kende
.
Pft og mvh
Torsten