jhjorsal skrev: ↑22 okt 2023 15:41
Super interessant indlæg, men jeg bliver faktisk ikke klar over om det kan svare sig at hæve temperaturen i en buffertank, og tænker måske heller ikke der er et endelig svar, for prisen på strøm kan jo variere noget i timerne op til de dyrere perioder, og efter også lige at have studeret effektivitetskurver for de forskellige fremløbstemperatur for min VP, kan jeg jo godt se at det optimale måske bare er en større buffertank
men det kommer nu ikke til at ske. Jeg har dog leget lidt med tanken om et PCM lager, min buffertank er egentlig en solvarmetank med VVB, 250l af de opgivede 750l. Jeg bruger bare ikke VVB så den er bare fyldt op med vand. Men mine tanker er tit løbet omkring at fylde VVB med et salt hydrat med fase skift egenskaber, problemet er bare 1. Jeg aner ikke hvor man køber sådan noget henne, syntes ikke jeg kan finde nogle forhandlere i DK, og det er sikkert også R** dyrt 2. Hvilken temperatur vil være mest optimal at skifte fase ved ? Der er jo lidt at vælge imellem vedeksempelvis denne udbyder
https://www.climator.com/en/pcm-climsel ... ata-sheets , Men tanken er da meget sjov
Jeg er fuldstændig enig i dine betragtninger vedr. økonomien i ideen. Som beskrevet gik ideen på at sætte det på min vens anlæg som forsøg, men tiden til at få det gjort har ikke været der.
Jeg selv har programmeret varmepumpen til at stoppe varmeproduktionen / varmtvandsproduktionen inkl. el-patron mellem 1700 - 2100, siden 1. okt. Begge de to følsomme termometer er blevet informeret om forsøget, så det er ikke den helt rigtige placebo test der bliver gennemført
De har ikke givet alarm endnu, så indtil videre fortsætter forsøget.
Jeg gør det ikke for økonomiens skyld ( højest 3 - 4 kroner / stop ), men mere for at få en fornemmelse af hvor langt vi skal ned i udetemperatur før det begynder at påvirke komforten i tidsrummet hvor anlægget står stille. Det hele kan jo blive et mix af de to ideer hvis prisforskellen på tiderne bliver ekstreme.
Ideen med fase skift er en spændende ide fortæl endelig mere om hvad du kommer frem til. Set matematisk på det, kan der jo ligge en stor del mere energi gemt i et medie der skifter fase, i forhold til at gemme energi i almindelig temperatur difference drift på mediet.
Prøv bare at se nogle isblokke frosset til et par graders frost puttet ned i en køleboks, det tager en del tid før de er tøet op, til gengæld når de er tøet op bliver øllerne hurtigt hånd lune, så jeg skynder mig i stedet at drikke øllerne og ikke filosofere / regne mere på dette fysiske fænomen den dag
Mvh Smoelfen