Den artikel i berlingeren kan jeg i den grad nikke genkendende til. Er blevet forsøgt snydt af en telefonsælger, og føler mig snydt i forbindelse med et leverandørskifte. Mine elregninger fra en tidligere leverandør skulle man nærmest være videnskabsmand for at forstå, og 3 måneders forudbetaling kender jeg også. Skulle ovenikøbet selv anmode om at få mit tilgodehavende på ca. 5000 kr i forbindelse med leverandørskifte.
Det er meget godt, at der er konkurrence på elmarkedet, men når der i den grad mangler tillid til leverandørerne, så bliver jeg faktisk i tvivl om hvorvidt det hele burde nationaliseres. Sådan går det nok ikke, og slet ikke efter den seneste regeringsdannelse. Det skulle faktisk ikke undre mig, om staten sælger Ørsted, for det mener Jacob jo vil være mere ambitiøst i forhold til klimamålene