calle skrev: ↑03 okt 2022 14:09
Den der lever stille lever godt. Det her kan ende rigtig galt, hvis vi stikker snotten for langt frem.
Jeg kan sagtens forstå dit synspunkt - og guderne må vide, at der er mange ting jeg selv holder kæft med. I mange tilfælde er der en go' grund til at holde sig under radaren.
I det konkrete tilfælde, overgrebet på Ukraine, er det dog de færreste som mener, at Russerne skal have mulighed for at påberåbe sig "stiltiende accept". Som jeg tidligere har skrevet, har Putin ikke mange reelle allierede. Han opfatter selv bl.a. Indien og Kina som venner - i virkelighedens verden har netop disse nationer blot valgt at undlade direkte/for hård kritik. Det opfatter Putin så som "stiltiende accept". Havde Kina brokket sig fra starten, var krigen aldrig blevet til noget. Siger Kina ordentligt fra nu, falder risikoen for eskalation voldsomt.
Så for min skyld; råb op og skæld ud på Russerne. De skal vide, at de står alene, og vi skal kunne se os selv i øjnene. Også selvom priser på energi er stukket af.