Jeg har RTB Fumus 10kW og er godt tilfreds. Som udgangspunkt passer det sig selv og virker nøjsomt. Men jeg kommer fra et ca. 40 år gammelt halmfyr, så jeg er sikkert let at imponere.
Da jeg fik pillefyret, var min største bekymring, at nogen skulle finde på at smide en masse afgifter på pillerne. Jeg valgte derfor at sætte en brændekedel ind, så jeg har lidt frihed ift. brændselsvalg. Det har vist sig at være en go' idé. Ikke pga. afgifter, men pga. inflation, krig, covid, containerskibe på tværs i Suez og alverdens andre dårligdomme. Mit setup er perfekt for mig - jeg fyrer hovedsageligt med billigt brænde, og pillefyr tager over/hjælper til, hvis ikke der fyres nok i brændekedlen.
I din situation vil to et eller 2 kaskadekoblede pillefyr helt sikkert løse opgaven. Men hvis det var mig, der skulle vælge i dag, ville jeg nok prioritere frihed ift. brændselsvalg. Måske en kombination af pillefyr og varmepumpe. Eller måske en "rigtig" stoker, som kan leve af træpiller, flis, korn og alverdens andre ting som folk har fyret med (med varierende held). Lige nu går træpillepriserne desværre kun en vej
![:( :(](./images/smilies/icon_sad.gif)