calle skrev: ↑24 apr 2022 21:13
Er rimelig sikker på, at vi bliver blandt de første, der bliver tilbudt fjernvarme. Hvad mon prisen bliver for tilslutning, og hvad bliver varmeprisen, når vi når der til ? Kan jeg mon undslå mig tilslutningen ? Kan jeg mon få lov til at beholde min Scotte sammen med fjernvarmen. Hvad med vores 2 brændeovne ? Spørgsmålene er mange.
Venlig hilsen
1. Tilslutning og varmepris, det må de højere magter vide - men historisk kan nye anlæg/ udvidelser være en dyr affære, samtidig har flere værker en lav MW pris, og så istedet en høj m2 pris man intet får for, uanset varmeforbrug.
2. Så længe du er mere eller mindre CO2 neutral, og det påstås det at piller er, så kan du nok ikke tvinges til noget, dog skal du være meget opmærksom på, at du ikke kommer til at acceptere en tinglyst tilslutningspligt på ejendommen, for så er løbet kørt, - bedst er det at få bekræftet at der ikke er aftager og forblivelsespligt, og det ikke er et andelsværk hvor du hæfter solidarisk og skal udrede en pose penge hvis du vil ud af tilslutningen igen.
3. Jeg ville skriftligt få bekræftet, at jeg kunne bruge andre opvarmningsformer uden videre. (hold øje med m2 afgiften)