Indlæg
af Centrifugal »
Jeg har for et år siden købt et hus, med en centralvarme installation af ældre dato med nogle senere tilføjelser. Da jeg købte huset, stod der en gammel olie-unit i køkkenet, som jeg har skiftet ud med en pilleovn hvor der er en komplet centralvarmedel indbygget (pumpe og ekspansionsbeholder). Mit problem er at to ud af fire radiatortermostater og en ud af to gulvvarmetermostater hamrer og larmer så man skulle tro at man ombord i en ubåd.
Pilleovnens cirkulationspumpe hæver trykket på fremløbet med ca. 0,4 - 0,5 bar målt på fremløbets manometer når den starter. Der er ingen installationer over 1 m. fra gulvet, men tilgengæld rør i alle størrelser fra 2 tommer jern til 10mm kobber og så lidt pex-rør her og der.
1. Det er ikke luft - alt er skyllet/luftet ud helt efter bogen.
2. Vandet løber den rigtige vej gennem ventilerne - samme retning som pilen - og det er den rigtige ventiltype.
3. Alle termostater er checket ved at bytte dem der larmer med en af dem der ikke larmer.
4. Alle ventiler går let og ubesværet.
I men desperation for at finde en løsning, har jeg også læst på engelsksprogede fora. Her har jeg fundet et forslag, som jeg ikke har set før. Forslaget går ud på at sætte en diferenstrykregulator mellem indløb og retur på pilleovnen.
Kan det være en god ide - eller er det spild af penge?
Pilleovn med vand Louisa, selvbygget masseovn, Baxi oliefyr, Bekasin brændeovn, Aduro 12 brændeovn, Morsø brændeovne, Fagerholdt pejs, IVT/Bosh luft/luft varmepumpe og Copmax luft/vand varmepumpe.