Hej svsommer
Ja, de kan godt bruges. Men alligevel skal du jo lave et "rørelement" med et fordelerrør i bunden og et i toppen, og forbinde disse med opadgående 8 - 10 mm. kobberrør.
Den ene alu-plade skal du klippe i strimler på ca. 10 cm. og trykke dem i "kabelbøjlefacon" og lægge sådan en strimmel ned over hver kobberrør og popnit den godt fast til alupladen.
Rørelementet skal være med ca. 100 mm. afstand. (Ved øldåserne er afstanden 92 mm.) Men dine aluplader er jo lidt tykkere, så der kan afstanden godt være en lille smule større.
Når du popnitter strimlerne på, så gælder det om, at der bliver en rigtig god termisk kontakt, mellem plade og rør, så varmen hurtigt kan vandre ind i røret.
Jeg tror Pelle stadig har en del af disse 1/4" x 10 mm. nipler med omløber og skærering til billige penge.?
Du gør klogt i at spørge ham. For der er penge at hente.
Når sådan et element er færdig, skal det trykprøves og lægges ned i en isoleret kasse.
En vigtig ting er.: Du skal sørge for, at der bliver 22 mm. fra den færdige absorber op til underkant af glasset.
det har jeg lavet mange forsøg med, for at finde frem til denne afstand.
Til sidst skal du sprøjtmale pladen med matsort tavlelak.
Hvis nu du synes spændevidden er for stor for glasset, kan du skære korkpropper af på 22 mm. længde og lime dem, med en lille klat cilicone, på pladen med passende mellemrum, for at understøtte glasset eller polycarbonatpladen, eller hvad du nu bruger som dæklag.
Varmeledningsevnen i jern er 56, - i aluminium er den 175 og i kobber er den 350.
På det ene billede kan du se, hvordan Arne sætter en "kabelbøjle" på absorberen, når han har større afstand mellem rørene skyldes det, at han brugte 1,5 mm tykke aluplader. Jo tykkere pladerne er, jo flere kalorier kan den transporterer.
Om yderlige oplysninger måtte ønskes, er du altid velkommen til at spørge.
M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.