Ja, jeg har hele tiden brugt Vida/Varga. Normalt har jeg købt dem fra XL, men i år var de for dyre. Jeg fandt 3 paller hos
http://skelstruptrae.dk/shop/traepiller-126c1.html lige før de forhøjede priserne. Jeg fik dem til kr. 1749,00 per palle med 832 kg i 16kg poser (stærke poser), frit leveret på engangspaller. Altså ialt kr 5247,00 (kr. 2.10kg). Sidste år var kg prisen kun kr. 1.78kg. Prisen hos Skelstruptræ mener jeg er kr 2150,00 per palle nu. Men stadigvæk frit leveret.
Vida pillerne i år er hårdere og længere end jeg tidligere har set. Det betød lidt omstilling, for at få en jævn kørsel i sneglen og forbrænding. Men det betød blot, at jeg nu måtte fjerne det plastic rør, jeg ellers har været godt tilfreds med at have inde i selve spiralen i sneglen og så lave en ny afvejning. De større (længere) piller kræver simpelthen mere plads og har brug for at kunne komme ind i midten af spiralen, hvor ellers plastrøret var. Hvis plastrøret tager pladsen bliver doseringen vildt meget forskellig, afvejningen (6 min) kan variere lige fra 300g til 700g, altså en helt umulig afvejning at justere noget som helst med. Afvejningen er nu 940g og varierer kun med 10-20g ved 3 afvejninger, så det er ret flot. Derefter lod jeg lige først sneglen køre manuelt (med ekstern ledning) i 1/2 time, så pillerne kunne falde til ro/plads i sneglen, efter at den havde været aftaget og nu genmonteret. Derefter har alt kørt helt super og jeg har en idé om, at der er en bedre brændværdi og mindre aske i de hårde piller. En sideeffekt er så, at de hårde piller har meget lidt smuld i sig. Jeg har kørt med huller i den nederste part af sneglen for evt for meget smuld, men der er ikke ret meget lige nu.