pendec skrev: ↑30 nov 2018 12:21
Man skal dog være sikker på luft/vand varmepumpe virker, og så skal man tænke på at økonomien i den anden tråd, var ved at sætte den op selv primært, og startede med 50.000 som udgift, hvor blackstar jo ligger 50% under den start omkostning.
Men udover det, så er luft/vand helt sikkert fremtiden, og har man primært gulvvarme og rimelig isolering, så kan det være en rigtig behagelig og fremtidssikret løsning, hvis rabatten på el så fortsætter mange år frem, det er jo den som også gør en forskel der.
Det jo lidt et opgør, med hvad man vil. Vi har haft pillefyr i mange år. Tanksystemet var så stort, at der kun skulle fyldes piller på to gange om året.
Jeg var kommet dertil, at nu gad jeg ikke mosle med flere piller, og fyr der skulle renses og som indimellem gik ud.
Jo det koster mere at anskaffe sig en varmepumpe. Kan man stillet et pillefyr op selv, kan man også stille en varmepumpe op.
Det er så simpelt, at kan man skrue to rør på, og få en elektriker til at sætte strøm på, så kører pumpen.
For det næste. Man skal ikke sammenligne en varmepumpe med et pillefyr, hvad økonomi angår.
Man skal derimod gøre op med sig selv, hvad man vil bruge af tid / arbejde ved at holde varmen.
Pillefyret er ikke helt problemfrit i daglig drift, det bevidner stokerpro siden her om. Varmepumpen kræver intet arbejde, udover at gå ud og nyde den kører problemfrit, dag efter dag.