Indlæg
af Monza30 »
Så er der endeligt nyt.
Jeg har prøvet at køre en uges tid med Thy's venligt udlånte blæsemotor. Den kører betydeligt bedre end min egen, dog var der også gået et leje i Thy's. Jeg har så fået nye, rigtige, SKF lejer fra Tyskland incl fragt for en rund 80kroneseddel, og i samme forbindelse fik jeg hjemkøbt to nye kondensatorer a 20 kroner stykket, ligeledes med fragt. I dag har jeg så fået samlet en blæsemotor med nye lejer og kondensator. Dog syntes jeg at den var sløv i optrækket, så jeg prøvede at montere viklingerne fra Thy's blæser, hvilket hjalp betydeligt og må være en indikation på at der er gået en vikling i min oprindelige motor. Problemet er så at motoren med andre viklinger monteret brummer højlydt og bliver varm. Den er måske en anelse sløv i opstart, men virker ellers fint, på nær at den brummer og bliver varm. Er konklusionen på dette, at der også er gået en vikling i Thy's motor, eller at den nye kondensator er defekt, og hvad er odds for det? Kan det være en fejl i printet, eller er det bare mig der er idiot til at samle blæsemotorer, og hvis det er printet, ville det så kunne forårsage motor brummen?.
Jeg er nu på nippet til at bestille en ny blæsermotor men ville lige høre de kloge mennesker på forum først.
Christian
Hader når ting går i stykker 10 minutter efter lukketid fredag aften.