For at gøre en kort historie lang...
Jeg er for 2 år siden flyttet ind i 144 m2 med et MH 2,5F uden iltstyring. Den første vinter fungerede fyret umiddelbart fint, altså efter jeg havde elektriker til at fikse den fuskede tilslutning udenom sikringer mm, og fik monteret slukningen som stod pænt i hjørnet af fyrrummet. Det skal siges at rummet tidligere har været brændt, tilsyneladende over 2 omgange.
Sidste vinter fik jeg problemer med gulvvarmestyringen, og brugte en masse tid på at forsøge få det til at fungere. Dette var tilsyneladendeogså fusket op af de billigste komponenter, den tidligere ejer havde kunne opskrave, og jeg fik det ikke til at virke ordentligt. Så sidste år virkede fyret altså ok, men vi måtte lukke ned for det nogle gange for at få temperaturen i huset ned. I år har jeg så skiftet gulvvarmestyringen, og det fungere fint, MEN nu går fyret så i pause og soder fuldstændig til. Jeg har renset kedlen så godt jeg kan lige pt. (den skal have en ordentlig omgang mere, og jeg skal have ordnet røgrørene ordentligt) og gennemgået indstillingerne. Det er første gang jeg roder med indstillinger, så bær over med mig
Synes den brænder meget langt tilbage i kammeret, og i pause er der kun flamme helt tilbage ved sneglen. Der er også masser af ubrændte piller.
Lige nu står den så til:
-20
H0,2
L0,1
P05
Høj
Luft 20
SEK 30
Lav
Luft 10
SEK 60
Da den gik i pause var frem 77 og retur 71. SET er 75
Røgtemp ligger lige nu på 130 i pause, og ellers 145-170 i høj/lav.
Hvad skal jeg skrue på for at få det til at spille? Eller skal jeg indstille mig på at fyret kun skal køre et par timer om dagen?