Jeg står og er i gang med at købe hus, hvor der sidder et nyere naturgasfyr. Huset er på 191 kvm og har et årligt gasforbrug på 2.378 m3 (21.500,- ca.). Jeg kender ikke den præcise årgang af fyret eller mærke/model.
Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg ønsker at skifte til piller?
Ud fra andre tråde herinde, har jeg regnet mig frem til at uden forbedring af isolering, vil et pillefyr koster omkring 11.000,- om året i forbrug.
Jeg har kigget lidt på MGM Comfort Lux 15 (kan godt lide det selvrensende aspekt), som står til 47.000,- men jeg ved ikke om der følger en silo med og hvad det koster i montering? Kæresten har fundet et Scotte fyr til små 20.000,- men så vidt jeg kan se, skal man tilkøbe en masse ting til, for at få en bedre udnyttelse af pillerne.
Jeg ved stort set ingenting om pillefyr og vil formentelig ikke kunne lave meget selv, da min gør-det-selv evner begrænser sig til at bruge en skruetrækker og en boremaskine. Så jeg hører gerne fra folk, der på en pædagogisk måde kan forklare mig, hvad jeg præcist skal købe foruden fyret, for at få det til at virke og også gerne i hvilket niveau monteringen ligger i.
På forhånd tak
![:) :)](./images/smilies/icon_smile.gif)
-Thomas