Indlæg
af MichaelK »
Var det så ikke bedre at komme med oplysningerne om at dit spørgsmål angår den
"nye" bygning, under det afsnit, der hedder "Fakta om Huset"?
- Du skriver INTET om en "stor gammel bygning". Jeg kan ikke umiddelbart se om
dine "fakta" indeholder oplysninger om nuværende, eller fremtidige "projekter".
Eller hvilken bygning dit superkørende anlæg er installeret i?
- Og ja, jeg har faktisk erfaringer på området! Erfaringer, der har givet mig lige
tilpas indsigt til at konkludere, at med mindre bygningen er optimeret til det, så
hold jer fra jordvarme (læs: Med gulvvarme og isoleret i overensstemmelse hermed).
Det lader jo til at Du har været heldig med at få et fornuftigt fungerende anlæg, for
det er det bestemt ikke alle der har! Jeg har flere eksempler på projekter, hvor det
er gået galt. Som regel fordi man har været alt for optimistisk omkring, hvor meget
sådan et anlæg skal dimensioneres til, og hvor velegnet bygningerne har været.
Jeg arbejder selv i entreprenørbranchen, og har etableret flere anlæg. Der har jeg
selvsyn kunne konstatere, at de kære energikonsulenter skulle tage og se på den
praktiske drift i stedet for bare at fokusere på at sælge endnu et anlæg!
Jeg har INTET imod jordvarme, men jeg fokusere meget på økonomien i det.
Har man et ældre hus, så er det sjældent det kan isoleres så effektivt som et helt
nybygget hus. En efterisolering i det omfang, ville ofte gøre at omkostningerne ville
nærme sig prisen på et nybyggeri.
Et jordvarmeanlæg koster i omegnen af 120-150.000,-, som skal tillægges prisen på
etableringen af evt. gulvvarme. Et fuldautomatisk pillefyr, kan sagtens erhverves
for de penge, og også billigere, hvis man vil give lidt køb på komforten. Til gengæld
kunne man måske spare omlægningen til gulvvarme, og dermed spare penge i den
sidste ende? Det er der jeg har fokus!
Jeg havde en "Energikonsulent" fra mit lokale elselskab til at fremkomme med et
tilbud på jordvarmeanlæg til mit hus. Pris: 130.000,- plus en forventet årlig drift
på 17.000,-, plus lovpligtig årligt service besøg på 1900,- Beløb, der i øvrigt kun ville
stemme, hvis mit hus fra 1892 blev efterisoleret til seneste standard? En operation der,
hvis den kunne lade sig gøre, vil være noget nær umulig at prissætte.
Så kiggede jeg på pillefyr, og her var billedet et helt andet. Her har investeringen
været på knap 100.000,- (Fravalgte pillesug og indblæsning i silo) Skulle jeg have
haft det helt fuldautomatisk, så jeg kun skulle tømme askeskuffen 1-2 gange årligt, så
var prisen landet på det sammen som jordvarmeanlægget. Men.....
Kigger man så på driftsomkostningerne, og skriver sig bag øret, at de 100.000,- for
pillefyret var inkl. ændringerne i husets varmeinstallationer, så ser driftsregnskabet
særdeles fornuftigt ud. Jeg har en varmeudgift, inkl. varmt vand til hanen, på 5,5-6
tons piller om året. Altså en udgift på ca. 10.000,-/ år (køber piller i Tyskland). Og
det til et hus på 300 kvm., hvor det ca. er de 180 kvm., der er opvarmede.
Allerede efter det første år var jeg altså foran på points, i forhold til jordvarme. Derfor
er jeg ofte skeptisk, når folk slår jordvarme op som det nye Columbusæg.
Mvh.
»Jo mere Jeg lære om mennesker, jo mere elsker Jeg min hund«
Citat: Mark Twain