HESC skrev:Jvf anden tråd, overvejer jeg at montere en luft/luft varmpumpe, men har hørt skræk scenarier, hvor folk klager over stormvejr i stuen (pga indblæsning), støj gener mm.
Mit spørgsmål er derfor, hvor meget 'blæser' det i det rum hvor inde-enheden befinder sig ?
Den pumpe jeg har kig på er Panasonic HZ9RKE, og lyd niveauet er sat til 45 db (udenfor) og 18 db(indenfor) - hvor meget er dette ? Kan 45 db f.eks. høres igennem en væg af mursten ?
Panasonic plejer at ligge i den gode ende mht støj.
De lyd niveau du nævner er meget lave. 18 db burde man ikke kunne høre med mindre man lægger øret helt ind mod enheden.
45 db vil måske kunne genere lidt hvis man evt har terasse lige ved siden af, men det kommer igen an på om det er en generende lyd for den enkelte person.
En lyd på 45 db kan være generende, mens en anden lyd på 45 db ikke føles generende.
Om 45 db kan høres igennem en murstensvæg er svært at svare på. Det kommer igen an på hvilke frekvenser lyden består af.
Hvis det er en meget lav frekvens, altså en brummende lyd går den igennem alt, selv med meget lav styrke, hvis man ellers kan høre den, da det er vidt forskelligt hvad det enkelte menneske kan høre.
Det bedste du kan gøre, er at prøve at finde en med lige den model du går efter og komme ud at lytte med egne ører.
Det er vidt forskelligt hvor meget sådan en varmepumpe larmer og hvor irriterende man synes lyden er, det er ikke kun størrelsen af db det kommer an på. Typisk larmer de billige mere end de dyre, men man kan ikke altid være sikker.
Når det så er sagt kender jeg en, som har en Panasonic luft/luft varmepumpe, men kender ikke model nr på den.
Den virker lydløs og ikke blæsende indenfor, jeg synes dog den larmer lidt udenfor, men jeg er også meget lydfølsom.