@Ole S.
Nej, jeg anbefaler det bestemt ikke. Jeg nævnte det som et alternativ, men godt er det da ikke.
Med mindre slidlaget er nærmere 5 cm. tykt end 2 cm. Der er vi enige et stort stykke af vejen.
Dampspærre er en evig diskussion. Dengang jeg arbejdede som tømrer, blev dampspærren placeret
som det sidste inden væg og loftbeklædningen. I dag anbefales det at placere den et stykke inde
i isoleringen, men dog stadig på den "varme" side. Dermed undgåes det at man laver huller i den
når der hænges billeder og lign. op på væg og loft.
Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal mene om det. Generelt synes jeg, at man har en tendens til, at
lave husene alt for tætte. En konstruktion har det bedst, hvis den kan "ånde". Det gælder især vægge
og lofter i træ. Min nuværende mester har lavet hans hus så tæt, at man ikke kan smække med dørene.
Luften kan simpelthen ikke slippe ud.
Også er der jo endelig den færdige overfladebehandling. Huse med papirstapet kan ånde, da fugten
fra luften inden døre, kan slippe ud gennem væggen gennem puds og murværk. Og dermed forhindre
et elendigt indeklima. Rum med der er overfladebehandlede med plastmaling er alt for tætte, derfor
taler man så meget om vigtigheden af effektiv udluftning. Heldigvis har mange set fordelen i at
anvende diffusionsåbne malingstyper (f.eks. silikatmaling), der tillader rummet at ånde. Dog skal der
stadigvæk udluftes, da man ikke kan være sikker på at kunne fjerne fugten hurtigt nok uden udluft-
ning. Det behøver bare ikke at blive gjort så ofte.
Med hensyn til placering i gulv. Så er der, efter min mening, kun een god placering. Det er mellem
flamingo og betonen. Derved har det ingen betydning, hvad man senere lægger ovenpå.
Nu nævnte jeg også, at man kunne placerer dampspærren ovenpå betonen, når der sluttes af med
et trægulv. Bestemt en anvendelig løsningsmulighed, men hvorfor ikke gøre som man normalt gør.
Nemlig at placere et stykke murpap/asfaltpap mellem opklodsningen af gulvstrøerne og betonen.
Så trækker der ikke fugt op fra betonen, og dampspærren kan placeres hvor den ligger bedst.
Mellem betonen og flamingoen.
Men ak, der er næsten lige så mange meninger om den sag, som der er håndværkere (overdrivelse
fremmer forståelsen). Bedre bliver det heller ikke af at ,især det nyeste bygningsreglement (BR08),
bære præg af at være forfattet af embedsmænd uden den store fornemmelse for, hvordan det virker
i virkeligheden. I det gamle BR, var der angivet løsningsmodeller for de enkelte sitiuationer. Og BRS
(Bygningsreglement for småhuse), er helt blevet skrottet. Fra i år gælder kun BR08.
Nu skal man søge i DS (Dansk Standard) og EN (Europæisk Norm) for, at finde flere detaljer om evt.
løsningsforslag. Man lader det dermed være op til den enkelte ingenør, arkitekt, eller håndværksmester
om at lave en konstruktion, der overholder reglerne. Det betyder at en stadig større del af vores
bygningskonstruktioner, skal beregnes og vurderes uden sikkerhed for at den valgte løsningen er holdbar.
De bedste ingenører, arkitekter, byggeteknikere, og bygningskonstruktøre, er nu engang dem, der har
prøvet at arbejde med tingene i det virkelige liv. Man kan de utroligste ting på tegnebrættet, men
noget andet er virkeligheden.
Jeg skal nok have bragt mig på kant med andre med den udmeldning, men det tager vi med
Jeg har da også selv læst til bygningskonstruktør, men færdiggjorde det aldrig. For meget teori og
for lidt praktisk arbejde. Nu er jeg uddannet rørlægger, og arbejder med kloaker, udgravning, og
støbning af gulve og fundamenter. Jeg mangler kun eet trin for at kunne kalde mig kloakmester.
Så må vi se hvornår jeg får taget det
Puha, sikker en smøre jeg fik skrevet
, men jeg håber det kan bruges til noget.
Mvh.
