Halløj i forum,
Det lyder som om den Baxi har fået åndenød. Tallene ser fine ud, de burde fungere fint på
en Baxi 2.5 med iltstyring, og det areal du skal opvarme.
Jeg ville kontrolere hele luft flowet gennem hele kedlen :
- start med at give blæseren en gang trykluft, for at sikre den i løbet af
de 10 år ikke er blevet fyldt med skidt og møg, sådan blæseren ikke
giver den nødvendige luft. Det er før set at 'vingerne' er blevet helt tykke
af møg og støv, så blæseren ikke giver tilstrækkelig luft.
- check at der ikke står vand i luftkanalerne, fra en tidligere uopserveret
tilbagebrand, ved lige at skrue aftapningshanen ud ( den lille 6 mm unbraco skrue )
- dernæst et bor gennem alle lufthuller, både i de to rækker underluft i begge sider,
og i overluften, sådan du er sikker på de ikke gradvist er blevet lukket af sod og snask
- og tæl lige efter, at du har alle huller i luftkanalerne, det er før set at nogen har 'tabt' et
hul, fordi det er blevet helt lukket af slagge
- og formoder vi taler om en renset kedel, herunder også at røgkalenerne har fået en tur med
gardinfjederbørsten på en boremaskine...
- og røgkassen er blevet renset, altså den der er på bagsiden af røgkanalerne, som du kommer
ind til ad de høje smalle skjolde i siderne, hvor der sidder en lille luge ? Det er før set at et
par fugleunger er røget ned i skorsten, og endt døde i røgkassen.
- og efter 10 år så vil jeg også kraftigt foreslå lige at kontrollere det første stykke af røgrøret,
altså den aller første del af røgrøret, fra kedlen og op i skorstenen. Her renser fejeren typisk
fra røgføler og iltsonde, men kun opad i skorstenen, så de første 20 - 30 cm 'nedad' bliver
aldrig renset, og det er før set at der har sidder 2" sod i dette stykke af røgrøret, og 2" er
fu.. ing meget på selv et 130mm røgrør
Jeg tror simpelthen din Baxi bliver 'kvalt' et eller andet sted i dette flow, men heldigvis er
alle mine forslag til kontrol og rensning nemme at kontrollere, og koster 'gratis' alle sammen.
... og hey, her på blå stue i børnehaven 'kontrollerer' vi tingene, vi 'chekker' aldrig noget som helst