Indlæg
af Ernst Drastrup »
Det første solvarmeanlæg jeg lavede var i 1972. Dengang vidste jeg ikke, der var noget der hed solfangere,
så jeg malede nogle RIO Pladeradiatorer matsorte og lagde dem op på taget på noget isolering.
Det hele blev dækket ned med 4 mm. tyk glas.
Dette anlæg blev ændret lidt ind i mellem, og virkede rigtig godt i 22 år, da var radiatorene tæret totalt op.
Jeg har hele tiden kørt med en inhibiteret propylenglycol, som frostvæske.
Rørene var almindelige sorte rør, skruet sammen.
Jeg kender lidt af ARCONs de første, som var lavet af aluminium.
Et af hans første anlæg virkede i ca. 14 dage, så var aluminiumspladerne tæret op,
for kunden der havde det, kørte polvand gennem fangerne, og der var lidt klor i vandet.
Det kunne de ikke holde til.
Efterfølgende gik ARCON over til Sun Strips. Af dem, har jeg kun set én solfanger gå i stykker.
Den var frostsprængt, eftersom kunden havde gået og fyldt frisk vand på anlægget ind i mellem, og dermed fortyndet frostvæsken.
Sustripsfangere ser ud til at kunne holde i rigtig mange år.
Nu laver ARCON kun de rigtig store solvarmeanlæg til store fjernvarmecentraler,
De laver ikke de almindelige små fangere mere, og sælger ikke små anlæg til smede rundt om.
De laver selv selve sunstripsene nu på store robotagtige maskiner, og har mange tusinde m2. i ordrebogen.
Skal man have en rigtig god plan solfanger nu om dage, er firmaet BATEC nok et af de bedste.
De laver en slags sunstripsfangere og de laver dem også i ren kobberplade.
Ingen af dem har jeg set gå i stykker.
Og jeg har sandelig været rundt og set rigtig mange solvarmeanlæg.
Lidt negativ skal dog nævnes. Det er et problem med dækplader af polycarbonat,
- de har det med at bliver mat med tiden, og så kan de indfrarøde stråler ikke gå igennem.
