Indlæg
af Ugelvig »
Det vi jo bare skal være klar over, er at disse regler meget nemt kan ramme alle andre tekniske installationer også. Dvs. vores elskede kedler skal også opfylde DS/EN-303-5, klasse 5. Så vidt jeg husker er det en virkningsgrad på 95 % som minimum og endnu mindre udledning af mikropartikler. Det kan vores kedler altså ikke. Og vores kedler "forurener" altså også i forhold til den klasse.
Jeg har intet imod brændeovne eller træpilleovne i byzonen, så længe der fyres korrekt og forsvarligt. Det samme gør sig gældende med andre typer af kedler (olie, gas, træ, træpiller og andet).
Ligeledes har jeg heller ikke noget imod kedler på landet, så længe, der fyres korrekt i dem. Men man ser ofte andet en hvid/lys røg i halmfyr. For slet ikke at tale om fastbrændselskedler, der bestemt bruges til andet end tør træ!
Jeg bor selv i landzonen med min. 300 m til nærmeste nabo. Er vinden rigtig kan jeg godt lugte (dufte), når han fyrer op i sin fastbrændselskedel. Han bruger ikke andet en tørt træ, men det kan stadig lugtes, hvis vinden er "forkert". Skal jeg så blive sur over, at han sender røg ned over vores grund? Hans kedel er faktisk en af de bedre med høj udnyttelses %, det ændre bare ikke på farligheden af røgen.
Hvad siger min nabo så til mine to skorstene? Én til træpilleovnen i stuen og én til træpillefyret i fyrrummet. Begge skorstene lever op til kravene jf. skorstensfejeren. Begge fyr har udnyttelsesgrader over 90%. Men jeg kommer ikke uden om, at de kan lugtes, hvis vinden er forkert. Igen kan de lugtes, så forurener de jo.
Jeg tror vi skal være rigtig varsom med at være alt for positive over for dette tiltag. Jeg er oprigtig nervøs for, at det kommer til at ramme ALLE skorstene, uanset kedel og brændselstype. Dermed også os selv!
/AJU
Atmos D14P med påmonteret Iwabo Villa S2 og 750l træpiller i Mafa Midi silo fremvises gerne