Indlæg
af BFE »
Jeg har nu skrevet en mail til Stampemøllen A/S, fordi jeg jo kan se, at der er adskillige andre der har oplevet noget lignende som mig.
Det vil jeg naturligvis ikke betale for, men med svaret fra Stampemøllen A/S til Mr.-X, er der nok ikke meget service at hente.
Har kommer mailen i sin fulde længde. (Obs: jeg har købt 2x 960 kg og de billeder jeg refererer til, er de samme jeg har lagt ind i denne tråd)
Kære Stampemøllen A/S,
Jeg skriver til jer fordi jeg har store problemer med de piller i har leveret og vil gerne reklamere, da jeg synes det er lidt af en ulykkelig situation jeg er havnet i.
Da jeg havde brændt omkring 20 poser af, fik jeg tilfældigvis at vide fra en VVS-mand, at disse piller gav slagger.
Jeg checkede straks mit træpillefyr og fandt hele herden fyldt med slagger. Se vedhæftede billeder.
Dette forløb har fundet sted ved anvendelse af en kombinationen 16KW BioComfort pillebrænder / Salamander kedel.
Dette er for få dage siden ændret til en kombination af 16KW BioComfort pillebrænder / Woody OpopH418. Og billedet der nu tegner sig, er det samme.
I begge tilfælde er brænderen optimeret og justeret til bedste forbrændingen, men altså stadig slagger.
Jeg kunne formode, at jeg er blevet ejer af et parti piller der måske ikke opfylder normen og jeres kvalitetsstandard og derfor ikke giver mig det fulde udbytte af den lovede energimængde pr kilogram, men jeg kan naturligvis ikke bevise dette.
Tilbage står jeg med en brænder der skal renses meget ofte for at sikre en korret forbrænding og dette vil stå på intil partiet er opbrugt.
Det vil for mig naturligvis være meget nærliggende, ikke at handle med Stampemøllen A/S igen, for at undgå en gentagelse, og i stedet gå tilbage til min tidligere pilleleverandør.
Men måske vil i vise god kundeservice og vilje til at løse problemet ved at kompensere mig økonomisk, enten ved hjælp af en delvis kontant tilbagebetaling eller i kunne levere nogle nye piller u.b. af den kavalitet i reklamerer med.
Jeg vil sætte pris på snarlig handling, idet jeg er bortrejst 2 uger ad gangen (næste gang om en uge) og i den periode vil min kone stå alene med problemerne.
Mvh,
BFE
Mvh, BFE
100 trins (Woody 4.19a) 16KW Bio-Comfort (-O2) på Woody/Opop H418, opvarmer 250m2
Placeret i 70m2 uopvarmet værksted. Kedelshunt: RAVK 25-65 Gr. + RAV 1/2".
6m 3/4rør + 25m fjernvarmerør 2x25mm præisoleret.
Ingen trækstabilisator, 3,5m Metalbestos Multi-50 Ø150mm. 1500L silo.