Jeg har tegnet et diagram over den måde jeg har skruet mit rørsystem sammen. Håber det er forståeligt, selv om det er håndtegnet i en fart.
I diagrammet har jeg udeladt varmeveksleren i mit anlæg (se foto i tidligere indlæg), da det ikke er nødvendigt i forhold til virkemåden.
[img]http://www.imageshock.eu/img_small/1000921,Diagram.jpg[/img]
Da jeg som regel fyrer med korn, er følgende temperatur indstillinger dem jeg selv bruger.
Kedel temp. er sat til 80 grader og blandeventil 1 er sat til 65 grader.
Da jeg ønsker at fremløbet på forbrugssiden ikke må overstige 60 grader, indstilles blandeventil 2 på 60 grader.
I følgende eksempel antager vi, at såvel kedel som hele det øvrige anlæg er koldt dvs. under 20 grader. Pumpe 1 og 2 er styret af min stoker og tænder ved en kedeltemp. på 60 grader.
Kedel varmes op og ved 60 grader starter pumper. Da blandeventil 1 måler temp. under 65 grader, er der lukket for indgang 1-3 men åben for indgang 2-3, hvorved vandet kun cirkulerer rundt på kedelsiden. ( Det skal dog siges at de termiske blandeventiler ikke er enten lukket eller åben, men arbejder glidende fra helt lukket til helt åbent.)
Når kedeltemp. når 65 grader eller mere, er der lukket op for indgang 1-3 og lukket for 2-3, hvorved det varme fremløb når over til forbrugssiden.
Da fremløbstemp. nu er 65 grader eller mere, vil blandeventil 2 lukke lidt for indgang 2-3 og åbne lidt for indgang 1-3, hvorved der iblandes lidt af det kolde returvand og den ønskede fremløbstemp på 60 grader opnåes.
Resten af det kolde returvand løber over til blandeventil 1, og er temp. på vandet under 65 grader, vil blandeventil 1 åbne lidt for indgang 2-3 og lukke lidt for indgang 1-3, så returtemp. hæves til 65 grader.
Det var en ordentlig omgang, men jeg håber det gav mening – ellers må du spørge.