hahomi » 30 Jan 2012, 17:11 skrev:Med kæmpe risiko for at få ørene i maskinen, vil jeg påstå at en hård klikke af bruger på dette forum, gør alt for at nedgøre pillefyr, der er i samme prisleje som Scotte/Woody. Retfærdigvis skal det siges, at det langt fra er alle, hvilket gør at jeg forbliver bruger af
http://www.stokerpro.dk og jeg er virkelig glad for at læse gode og konstruktive indlæg.
Er chancen der, får BioMax jo "drag over nakken" på trods af vi faktisk er nogle stykker der er enormt glade for den og som jeg læser indlæggene, faktisk har BioMaxen mindre problemer, er ikke så sart og heller ikke har behov for alle de reservedele, som det påståes, at alle Scotte ejere ligger med som reserve. Den største (og jeg medgiver det er for dårligt) begyndervanskelighed for BioMax er den dårlige brugervejledning, der følger med fyret.
Bortset fra det, vil jeg ikke gøre mig til dommer over hverken Ecoheat, Scotte eller andre pillefyr.
Sorry, men følte mig lige provokeret til dette indlæg.
Hejsa
Ja, jeg er såmænd ligeglad hvad mit pillefyr hedder, bare det virker.
Jeg forstår ikke helt hvorfor du bliver provokeret i denne tråd. Der skal ihvertfald mere til at provokere mig uanset om folk mener de har en bedre bil, kone eller et pillefyr end mig. Jeg bukker mig for saglig argumentation, og har skiftet bil, konen er i farezonen, og mit pillefyr som jeg kun har haft i 1/2 år fungerer godt, skal lige æde et par år mere før en selvrensende klart bliver topprioritet ved næste skift.
Det jeg til gengæld synes er lidt for "billigt", "nemt" eller hvad man nu kan kalde det, er når nogen har en dagsorden der ikke stemmer overens med hvad de siger. Altid ved spisetid ringer telefonen med en energifyldt sælger i den anden ende, der nogle gange starter med at fortælle mig at de ringer for at hjælpe mig. Det tager som regel kun kort tid at finde ud af at de ikke vil nappe opvasken, fikse haven eller ryde op i mit skur. De vil "hjælpe" mig med et billigt abonnement på en avis eller andet muntert.
Ligeså undrende er det at se hjælpen til infosøgende folk fra en bruger der er ovenud tilfreds med sit valg af pillefyr den ene måned, men nu tager skarpt afstand fra det valg.
"hvis jeg skal vælge vil jeg vælge Ekoheat i stedefor mini / scotte
ikke fordi scotte / mini er nok udmærke men jhar selv en woody og den er ca 4 år gammel men den skal ud til sommer er så træt af den."
Fair nok, man har et standpunkt til man får sig et nyt, men det er da ikke en fair hjælp for nye brugere der søger Info om pillefyr at der røg telefonsælger i den. Jeg vidste da f.eks ikke at det var en udmelding baseret på at man var blevet forhandler af det produkt man prøvede at slå det tidligere gode fyr i hovedet med..
Når man nu prøver sådan et nummer, så ville det da være at vise overskud når man bliver hapset med fingrene i kagedåsen, at sige "undskyld, jeg var træt, lettere beruset! Havde taget sokkerne omvendt på og tænkte mig ikke om".
Mit udgangspunkt er at dette er et uafhængigt forum hvor der ikke bliver farvelagt en holdning baseret på egne interesser, men af hjælpsomhed pille-brødre og ditto søskende.
Telefonsælgeren har jeg jo allerede ved spisetid