Den røgtermaststat jeg købte, som gik til 300 grader, revnede og væsken i den løb ud da temperaturen blev for høj, så derfor er min konklusion, at den skal kunne tage min. 500 grader.
Jeg fyrer med paller, og som vejret er nu og med tørt træ, suser kedlen op i temperatur på ingen tid. Kedlen leverer 36 kwt, og skal bare varme en 1500 liters akkutank op, så kan vi holde varmen i et døgn. Arbejdsrytmen er at jeg tænder op, og efter en times tid fylder jeg kedlen op igen. Det er det for den dag. Indrømmet, vandet er selvfølgelig koldt næste dag, og huset er ikke det varmeste, men vi fryser ikke. Hvis det bliver koldere, kommer vi nok til at skulle lave en optænding om morgenen også.
Jeg har ikke forstand på diverse udregninger om, hvor stor kedel og tank skal være i forhold til husets forbrug. Jeg lavede tanken, så den passede ind i det rum, den skulle stå i, og jeg købte en stor kedel for ikke at skulle save pallerne i for mange stykker