Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Lidt Bio18 optimering...

Alt vedr. hjemmebyg og geniale opfindelser
Brugeravatar
Gibelgab
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 19
Tilmeldt: 10 dec 2009 09:47
Mit fyr: Bio 18
Areal: 140
Brændsel: 6mm piller
Fremviser gerne i postnummer: 5220
Dagligt forbrug: 16kg

Lidt Bio18 optimering...

Indlægaf Gibelgab » 16 jan 2011 21:39

Hej.

Jeg overvejer et par ændringer på min Bio 18 og vil derfor gerne høre nogle kvalificerede meninger fra lidelsesfæller og ejere af andre pillebrændere.

Lad mig lige skitsere hvad jeg tænker på.

1. Ud med den nederste "røgvender".
2. Nedskæring eller nykonstruktion af herden.
3. Tunnel hen over herden.
4. Røgvenderrør istedet for øverste "røgvender"-plader.

Detaljer:

1. Nederste "røgvender" er bare SÅ meget i vejen under kedelrensning. Desuden står den skævt og for langt inde da den bliver skubbet rundt af herden når lågen lukkes. Jeg vurderer den funktion til hovedsageligt at være en styring af luftstrømmen i forbindelse med blæseren på brænderen. Det gør den ikke særligt godt, da den er utæt hele vejen rund om herden.

2. Jeg kan ikke få renseblæs til at tømme asken ud af herden i den høje ende. Desuden ødelægger den høje ende luft/flamme-strømmen under afbrænding. Flammen bliver noget tumult når den rammer den høje kant. Jeg havde forestillet mig bare at skære kanten ned, men måske er det bedre med den rustfri herd eller en helt ny konstruktion.

3. Når nu den nederste "røgvender" er solgt til skrot, så havde jeg forestillet mig at lave en slags tunnel hen over herden. Den vil styre luftstrømmen langt mere koncentreret end det bukkede stykke blik der stod i forvejen. Desuden vil den forhindre at pillerne triller ud over siden på herden som de gør nu. Den styrede luftstrøm vil også være med til at renseblæs virker bedre. Tunnelen skal enten hængsles på lågen eller hægtes ned over to tappe som kan monteres ved de to bolte på lågen i højde med herden.

4. I C-kedlen ligger der to øverste røgvenderplader. Jeg ved ikke hvorfor man bliver ved med at kalde dem røgvendere, for det eneste de gør er at lukke lidt af for hullerne så røgen ikke fiser så hurtigt ud. Fyrteknik har lavet et par justerbare, men det bliver de stadig ikke røgvendere af. Jeg forestiller mig et par nye rigtige røgvendere som passer bedre i hullerne (så der ikke kan fise ret meget ved siden af) og som er udstyret med et rør som stikker 10-20cm nedad i kedlen. Det er nemlig en rigtig røgvender. Nu skal røgen lidt nedad igen for at slippe ud. Herved står den varmeste røg oppe under kedel-"taget" indtil den er kølet lidt, synker og suser ud af rørene. Jeg tror også at på den måde vil afsættes langt mindre aske i den øverste del af kedlen.

Lad mig høre jer kloge hoveder om det lyder helt gakket det jeg går og pusler med i mine tanker. :?
Måske er der nogen som allerede har afprøvet lidt af ovenstående eller måske kendes metoderne fra andre fabrikater?

Mvh. Pilleristeren fra Odense
Har du ikke det du skal bruge, må du bruge det du har!


Brugeravatar
Gibelgab
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 19
Tilmeldt: 10 dec 2009 09:47
Mit fyr: Bio 18
Areal: 140
Brændsel: 6mm piller
Fremviser gerne i postnummer: 5220
Dagligt forbrug: 16kg

Lidt Bio18 optimering... II

Indlægaf Gibelgab » 16 jan 2011 21:48

Nårhja, og så lige et par billeder til at friske hukommelsen op med :D

RogRor.jpg


HerdCut.jpg


Og så kom jeg lige i tanke om en tanke mere... :shock:

Nogen som har prøvet at montere en diffrence-temperaturstyring på Bio18 så den f.eks. slukker når kedeltemp. når 70gr. og tænder igen når den er nede på 55gr.? Ideen skulle være, at når fyret kører så sker det med 100% ydelse.

Mvh.
Har du ikke det du skal bruge, må du bruge det du har!

Brugeravatar
Dunker
Stoker IV
Stoker IV
Indlæg: 116
Tilmeldt: 16 apr 2009 16:45
Mit fyr: Bio 18 på viadrus
Areal: 157 m2 + 50 værksted
Brændsel: Barlinek piller
Årligt forbrug: knap 7 tons 09/10
Geografisk sted: Tårs, vendsyssel
Modtaget likes: 1 gang

Re: Lidt Bio18 optimering...

Indlægaf Dunker » 17 jan 2011 09:28

Lyder rigtigt spændende.
Umiddelbart lyder det som gode ideer, tænker dog lidt på røgvenderen om ikke det ville forringe eller helt ødelægge trækket i skorstenen?
Differens tempstyring forstår jeg ikke helt, det er jo modulerende fyr, så 100 % ydelse betyder jo bare fuld kraft, og ikke nødvendigvis den allerbedste forbrænding, eller har jeg misforstået noget.
Med lavere kant på herden risikerer man vel at pillerne smutter over bagkanten når de falder ned i herd, eller kan der laves en anordning så piller bliver tilbage og asken smutter væk?
mht til tunnel over herd i stedet for nederste røgvender må denne vel skulle sidde fast på kedlen og ikke på lågen, ellers kan den ikke være ret lang for at kunne dreje med ind i kedlen, og det gælder vel om at lede varmen om bagerst i kedlen for at udnytte den optimalt.
Lyder som om du er god til det med ideer, har du tænkt over om du kan hitte på den ultimative løsning til at slippe for smuldproblemet på slisken over herden, der sætter sig fast og skaber tilbagebrand?.
Hold os endelig opdateret, glæder mig til at høre dine erfaringer, det er jo ingen hemmelighed at bioen ikke har den bedste virkningsgrad og rengøringsvenlighed, så alle optimeringsmuligheder modtages med glæde

Ps indlægget kan læses somom jeg skyder dine ideer ned, det gør jeg ikke, prøver kun at kunne med de tanker jeg får når jeg ser dine ideer

madsen12345
Stoker VII
Stoker VII
Indlæg: 274
Tilmeldt: 04 dec 2009 14:56
Mit fyr: Scotte 16kw og den nye Black Star.
Areal: 190m2 +110Lvvb
Brændsel: 8mm DLG træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 9760
Dagligt forbrug: alt for stort.
Årligt forbrug: ?
Geografisk sted: 9760 Nordjylland

Re: Lidt Bio18 optimering...

Indlægaf madsen12345 » 17 jan 2011 10:15

Hej, Gibelgab.

hvis du skærer af herden som du har vist på billedet, så tror jeg du får alt for mange ubrændte piller i askeskuffen, og det er der ikke meget økonomi i, jeg forstår ikke rigtig hvad du vil opnå ved forsøgene da du har så lavt et forbrug som du har?. :roll:

Brugeravatar
Gibelgab
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 19
Tilmeldt: 10 dec 2009 09:47
Mit fyr: Bio 18
Areal: 140
Brændsel: 6mm piller
Fremviser gerne i postnummer: 5220
Dagligt forbrug: 16kg

Re: Lidt Bio18 optimering...

Indlægaf Gibelgab » 17 jan 2011 14:28

Lyder rigtigt spændende.
Umiddelbart lyder det som gode ideer, tænker dog lidt på røgvenderen om ikke det ville forringe eller helt ødelægge trækket i skorstenen?


Hmm... Det er spørgsmålet. Mener at ha' set noget lignende engang i en anden type kedel. Hvis vi starter med at definere hvad "træk i skorstenen" er for noget, så vil jeg mene at det betyder at den varme luft bevæger sig op gennem kedlen/skorstenen med en vis hastighed. Hastigheden kan så være for lav eller for høj. Den kan selvfølgelig også være passende :-) Hastigheden tror jeg kan ændres lige som med en venturi hvor man kan øge gennemstrømningshastigheden ved at lave en indsnævring men derimod falder gennemstrømningsvolumen. Eller omvendt hvor et stort rør giver en lav lufthastighed, og tilgengæld en stor gennemstrømningsvolumen.

Hularealet i mine nedhængende røgvenderrør skal ikke være mindre end de er i de originale plader. Derfor vil jeg mene at trækket bliver det sammen. Eneste forskel er at den allervarmeste luft bliver stående lidt længere tid oppe under kedel"taget".

100 % ydelse betyder jo bare fuld kraft, og ikke nødvendigvis den allerbedste forbrænding


Ja, der har jeg jo den opfattelse at pilleafbrænding ved højest mulige temperatur giver de bedste røggasser og dermed den mest rene og effektive forbrænding. Måske er der nogen her som ved mere om dette emne? Et oliefyr kører jo også enten på fuld skrald eller også er det slukket.

risikerer man vel at pillerne smutter over bagkanten


Ja der er nok noget der. Men den uoriginale herd i rustfast stål ser lidt lavere ud på den kant. Nogen som kan komme med et indput til det? Jeg tror også mere på at lave en ny herd i rustfast alla den fra Fyrteknik, men måske vil jeg vende luftslidserne på den anden led... Fyrtekniks herd har også nogle højere sider som nok forhindrer at pillerne drysser ud over kanten som jeg oplever det nu.

mht til tunnel over herd i stedet for nederste røgvender


Jep. Lang kan den ikke blive. Til gengæld kan jeg forestille mig at forbrændingsflammen bliver langt mere "strømliniet" jævnfør ovennævnte venturihistorie, lavere herdkant og måske mere effektive luftkanaler i bunden af herden. Dette tilsammen håber jeg vil gi' en lang flot flamme som rækker ind bagerst i kedlen.

Smuld på slisken undgår man bedst ved ikke at ha' smuld i pillerne. Det er der nogen som har lavet løsninger på. Bl.a. ved at sørge for at pillerne triller over en rist som sorterer smuldet fra. Der er også lavet noget med en flok huller i sneglrøret som vist skulle virke. Man kan også bruge hårde næsten smuldfrie piller, men de koster desværre lige en halv tusse mere pr. T. Har overvejet en Teflonbelægning, men så er det i hvertfald slut med metalskraberen.

Jeg tror ikke at det så meget er afbrændingen nede i herden som direkte skaber dette problem. Den lille kant som er mellem herden og lågen gør bestemt ikke situationen bedre. Der kan lægge sig lidt smuld som antændes og derved varmer smuldet lidt længere oppe ad slisken så den bliver en klistret tjære-masse. Måske skal man prøve med en lille hjørneliste af jern til at forhindre dette...

Dunker, du skyder ikke nogle ideer ned. Godt at høre lidt modspil :-)

@Madsen12345
Måske er det et problem med piller i askeskuffen som du siger. Det kan måske også forhindres ved nogle af ovennævnte beskrivelser. Måske skal renseblæs slet ikke køre så kraftigt hvis der ikke er den høje kant?

Det kan godt være at du synes mit forbrug er lavt, men sålænge der overhovedet er et forbrug, vil det være højere end jeg synes om :-D
Hvis vi regner med 4T forbrug om året og 5% af dette bliver til aske, så skulle jeg da lige hilse fra mig selv og sige at den stak gider jeg da ikke at slæbe ud af fyret eller ha' spredt ud i min have, hvis jeg kan undgå det. Al reduktion i forbruget synes jeg er en gevinst :-) Så kan du selvfølgelig argumentere at jeg ikke skulle ha' købt en oldnordisk konstruktion som Hercules-kedlen, men jeg synes godt om muligheden for at kunne fyre med hvad som helst "den dag krigen bryder ud" :-D

Hov! Det blev da vist lidt langt det her indlæg... :shock:
Har du ikke det du skal bruge, må du bruge det du har!


Brugeravatar
thoken
Supporter
Supporter
Indlæg: 1856
Tilmeldt: 21 nov 2007 10:21
Mit fyr: scotte/dor 10 kw
Areal: 140 m2
Brændsel: træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 5500
Årligt forbrug: 3,5 t
Geografisk sted: Fyn
Givet likes: 4 gange

Re: Lidt Bio18 optimering...

Indlægaf thoken » 17 jan 2011 16:14

Hej!
Spændende ting du der har gang i!
Men jeg er altså ikke enig med dig i dine betragtninger ang. forbrænding!
En modulerende forbrænding er langt at foretrække, frem for: fuld gas, fuld brems!
Brændere der kan modulere er langt mere økonomiske end ikke modulerende brændere!
Jeg synes også umiddelbart det er lidt ringe, at styringen på en bio 18 ikke kan se om der er ild, eller regne ud at hvis fx kedel temperaturen ikke stiger efter en hvis tid, så er der jo ikke grund til at blive ved med at mase piller frem, så giver de jo åbenbart ingen varme!
Dette er ikke ment på nogen negativ måde, blot en venligt ment opfordring til videreudvikling af styringen.

Mvh thoken
Domptør for en scotte! Tidligere tb mini- kriger!
Scotte 10 kw, keramisk eltænder fra q-pro, chip 6.78, kompressorrens, vejrkompensering, vvb-prioritering (Metro 110l), metal bestos skorsten, røg temp 80, trækstabilisator, alpha pro pumpe.
Solcelleanlæg: 5,85 kw, med 2x3kw KLNE invertere.

Brugeravatar
Gibelgab
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 19
Tilmeldt: 10 dec 2009 09:47
Mit fyr: Bio 18
Areal: 140
Brændsel: 6mm piller
Fremviser gerne i postnummer: 5220
Dagligt forbrug: 16kg

Re: Lidt Bio18 optimering...

Indlægaf Gibelgab » 17 jan 2011 16:54

Brændere der kan modulere er langt mere økonomiske end ikke modulerende brændere!


Enig! Så længe kedlen arbejde inden for sit bedste område. Teknologisk-rapporten siger virkningsgrad på 79,9% v. 4,6kW og 81,3% ved 16,3kW. Hvordan ser virkningsgraden mon ud ved <4,6kW? Jeg har en idé om at det bedre kan betale sig at slukke for fyret under 80% virkningsgrad og så fyre den op igen når der er behov for et eller andet sted over 5kW. Det må kunne findes ud af/beregnes. Nogle input til dette?

Er helt enig i at styringen på en Bio 18 er noget skrald, og der sker stort set ingen udvikling. Scotte & Co er kørt med toget og Bio 18 ( står nok for det attende århundrede icon_cheesygrin.gif ) står tilbage på perronen.
Har du ikke det du skal bruge, må du bruge det du har!

nicolaj mogensen
Stoker III
Stoker III
Indlæg: 93
Tilmeldt: 03 feb 2010 22:04
Mit fyr: bio18
Areal: 150
Brændsel: træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 9870
Årligt forbrug: håber 5 tons
Geografisk sted: sindal

Re: Lidt Bio18 optimering...

Indlægaf nicolaj mogensen » 18 jan 2011 00:15

hej

spænde se su har gang i

er meget enig i at den de kalder den øvster røgvendet fra fyrtekniken ikke er den bedste

da der kun er åben i den ene side og der er to kanaler..


håber billidet giver beder mening end det jeg har skrivet


mvh nicolaj
Vedhæftede filer
15108_l.jpg

bent
Stoker VIII
Stoker VIII
Indlæg: 318
Tilmeldt: 30 jan 2011 19:26
Mit fyr: Bio 18 og en tasso 20ms oliekedel
Areal: 190
Brændsel: træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 5771
Årligt forbrug: ca 7.5 ton
Geografisk sted: Stenstrup Fyn

Re: Lidt Bio18 optimering...

Indlægaf bent » 30 jan 2011 20:01

Hej kan se at der i denne tråd står noget om tilbagebrand det har jeg løst,og har ikke haft tilbagebrand siden.
i de tre skruer som holder det røde dæksel på plads skruer man det bagerste ud tar et 6 mm kobberrør og skærre gevind på
og skruer det ned i brænderren så det sidder nede i faldstammen. kobberrørret bugger man og monterrer et stykke slange og ned til en magnetventil som så tilsluttes en kompressor og drosles ned til 2 bar, her bruger jeg så en køleskabskompressor til at lave luft med den larmer ikke så meget.magnetventilen for så strøm fra tilslutningen til sneglen så hver gang sneglen kørrer så bliver faldstammen renset og der er ingen tilbagebrand og det virker. angående den nederste nederste rusfri dæksel der sider rundt om brænderren har jeg for længst smidt ud jeg har monteret ildfaste plader et stykke oppe så rummet vor herden er i bliver mindre og så sørger jeg bare for at røgen for så lang vej som mugligt det har næsten halveret mit forbrug. ildfaste sten er meget nemme at arbejde med og det holder på varmen det var så bare min løsning men der er sikkert mange for et bio 18 fyr er et rigtigt pillefyr og man for som sagt hvad man betaler for jeg havde ikke råd til et anlæg til 50000 så man må nøjes håber i kan bruge dette med venlig hilsen Bent

Brugeravatar
Ulrik
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 10689
Tilmeldt: 09 dec 2006 12:50
Mit fyr: 10 KW Scotte Mini
Areal: 96/87 m2
Brændsel: German Pellets
Fremviser gerne i postnummer: 5474
Dagligt forbrug: 11 kilo
Årligt forbrug: Est. <6 ton
Geografisk sted: Veflinge, Fyn
Givet likes: 27 gange
Modtaget likes: 27 gange
Kontakt:

Re: Lidt Bio18 optimering...

Indlægaf Ulrik » 30 jan 2011 20:22

Genialt bent.
Tak for tipset :great:
MvH Ulrik©



Tilbage til "Opfinderen"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster