Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Noget om fyr & skorsten

Ordet er frit
Snak om lige hvad du har lyst til
Besvar
Brugeravatar
multimek
Stoker X
Stoker X
Indlæg: 492
Tilmeldt: 22 dec 2006 19:37
Mit fyr: Multi
Areal: 170
Brændsel: Piller + Div
Dagligt forbrug: 12-15
Årligt forbrug: 5,5 - 6
Geografisk sted: vestjylland nord for varde

Noget om fyr & skorsten

Indlæg af multimek » 14 feb 2007 19:43

Denne information vil løbende blive opdateret

Indledning:
Dette er et forsøg på at skabe et samlet overblik over de spørgsmål, der typisk er stillet rundt om på nettet.
Det er selvfølgelig ikke alt man vil kunne læse i dette indlæg, da det vil blive for omfattende.
Men håbet er dog, at det vil kunne være til hjælp for alle førstegangs købere af enten Fastbrændselskedel/Stokerfyr,pillebrænder eller skorsten samt mere!
Der vil sikkert være faktorer som godt kan tolkes anderledes , så er du usikker så spørg !



Ofte stillede spørgsmål:
Hvor stort er mit fyringsbehov ?
Hvordan indretter man fyrrummet, med hensyn til brandsikring?
Hvilken slags kedel skal man vælge, stoker/træ?
Hvad med skorstenen?
Hvad gør jeg med sod?
Kan jeg bruge den gl. kedel?
Hvilken type kedel skal jeg have og hvilke findes?
Hvilke træpiller skal man købe?
Hvordan optimerer jeg min kedel?
Hvordan indstiller jeg min kedel?
Økonomisk fyring?
Pausefyring?
Trækket i min skorsten er for lavt, hvad gør jeg?

1.- Det første man skal finde ud af er, hvor stort fyringsbehovet er.
Hvor mange kilowatt skal man bruge for at opvarme det antal kvadratmeter hus/bygning man har. Som tommelfingeregel kan man gange husets stueetage xxx M2 med 0,03 (god isolering = nyt hus) det samme gør man for 1 sal, men her ganger man med 0,04 (god isolering = ny hus) ved mindre god isolation eller ved opvarmning at steder hvor der er meget højt til loftet øges tallet med 0,06 eller 0.07
2.- Dernæst skal man finde ud af, hvor fyrrummet skal ligge, og hvordan fyrrummet skal indrettes, fyrets/kedlens placering, evt. rørføring, osv.( tag evt. en snak med en kyndig vvs-smed om hvad der vil være bedst i dit tilfælde)
3.- Når man så er klar til at studere markedet for div. kedler og skal ud og købe den nye kedel er der visse ting man skal være opmærksom på. Det første man skal gøre sig klart er, hvad vil man fyre med/I, skal det være en fastbrændselskedel = div. træarter, træpillebrænder = træpiller, stokerfyr = stoker koks og flis, osv. eller evt. kombineret fyring(træpiller og fastbrændsel), samt opveje for og i mod de forskellige fyrings former, den billigste er som oftest også den hvor der er mest arbejde (se under div. fyrings former) Hvad kedler angår så er der stor forskel på virkningsgrad og deres tab, hvilket vil afspejle sig i fyringsøkonomien, kedlerne er opdelt i energiklasser fra A til F. nogle steder betegnes de som klasse 1-2-3. Se under kedelinddeling.
En sidste men absolut ikke uvæsentlig faktor man skal tage med i sine overvejelser når den nye kedel/brænder skal købes, er hvilken Service og Support man kan få fra producenten.

Skorsten:
Skorstenen spiller også en rolle i den samlede løsning, og dens tilstand skal vurderes, når kedlen udskiftes, for at sikre, at den egner sig til den nye installation. Der findes forskellige muligheder for at modificere skorstenen afhængigt af kedeltype, og det er installatørens ansvar at sikre, at skorstenen fungerer optimalt med den nye installation. Dermed minimeres risikoen for eksempelvis løbesod og kondensering.

Slagger, Sod og Glans sod:
Slagger opstår oftest ved for lav forbrændingstemperatur.
Biobrændsel er et meget kompleks og sammensat brændselsmateriale. I biobrændsel findes stoffer der dels er brandhæmmende, men også bliver flydende og danner slagger ved lavere temperaturer end den optimale. Et af disse stoffer er silicium. Dette stof findes i bla. korn, men også i en del træpiller. Træpiller med stort indhold af bark (ofte mørke piller) indeholder bla. silicium grundet barkens indhold af sand.
For at modvirke denne slaggedannelse tilsættes brændslet foderkridt (ca.1,5%) som et additiv. Calcium fra kridtet går kemisk sammen med silicium fra brændslet og øger herved smeltepunktet for silicium´s slaggedannelse.

Sod ses typisk som sort fnuller (sorte nullermænd) og er meget afsmittende i farven, (alt hvad der kommer i berøring med det bliver sort) de vil typisk sidde i toppen af kedlen, da de består af ikke afbrændte gasser (hvilke er meget lette)

Glanssod vil typisk vise sig som en tynd ”lidt” klistret/fedtet overflade på de fleste af kedlens flader. ( det kan være meget svært at slippe af med igen, men man kan forsøge at fjerne det igen ved at hæve temperaturen i kedlen ) glanssod kan skyldes enten våd/fugtig brændsel eller at fyret kører så lavt i effekt, at det begynder at kondensere.( udnytter varmen optimal ) Se under Kondenserende kedler.

Kan man bruge den gl. kedel:
Ja, i de fleste tilfælde kan man godt, men nogle kedler er selvfølgelig mere velegnet end andre, tag en vurdering (eller lad en fagmand se på den) om din kedel er velegnet, på følgende områder.

1. Er der plads til aske og er det nemt at få asken ud af kedlen?

2. Har røgtemperaturen været tilpas lav med oliefyr?

3. Er kedlen isoleret , så den ikke bidrager med opvarmning af rummet?

4. Kan man se forbrændingen, mens træpillefyret er i drift?

Svarer du nej, til de fleste af ovenstående punkter, burde du overveje at skifte kedlen .
Det skulle jo gerne være nemt og billigt at fyre med træ/træpiller.
Jeg vil bruge min gamle kedel . Hvad kan jeg gøre for at virkningsgraden er rimelig. Der er flere ting man kan gøre, for at optimere en gammel kedel.
1. Sørg for at undertrækket i kedlen er på et minimum, montér en trækstabilisator.
2. Tving røgen ud i mod kedelfladerne, ved hjælp af evt. røgvender plader.
3. Sørg for at den indfyrede effekt er så lille som mulig.
4. Pak kedlen ind i isolering, så varmetabet er på et minimum.

Kedel inddeling:
Klasse 3 kedler er moderne kedler med en god isolering, så rummet de står i, ikke bliver opvarmet.
Klasse 2 kedler er kedler med en lille kappe på med lidt isolering under, varmer rummet lidt op.
Klasse 1 kedler er f.eks. salamander mv. uden reel isolering, varmer rummet godt op.

A og B kedler:
Kedlerne i A- og B- grupperne har et lavt tomgangstab og samtidig et meget lavt røggastab. Det lave røggsstab opnås i praksis ved en væsentligt lavere røggastemperatur end normalt. Der er desuden gjort en ekstra indsats for at isolere kedlerne og mindske tomgangstabet mest muligt. Kondenserende kedler høre til i A- gruppen. Du skal være særligt opmærksom på at den lave røggastemperatur ved flere A- og B- kedler stiller særlige/ekstra krav til aftræksforholdene, hvis kondensskader skal undgås. På grund af de høje krav har kun en del af kedlerne på positivlisten fået energimærket A- eller B-.

C og D kedler:
Den største del af kedlerne tilhørere C- og D- gruppen. En kedel i C- og D- gruppen har et lidt højere tomgangstab, og røggastabet er lidt større i kraft af højere røggastmperatur. Kedlerne er typisk godt isoleret.

E og F kedler:
E- og F- kedlerne har omtrent det samme røggastab som C- og D- kedler, men tomgangstabet er noget højere. De er typisk dårligere isoleret end C- og D- kedler.

Brændsel:
Hvilken type skal man så brug? ja det afhænger jo lidt af hvilket type fyr/kedel man har valgt. (fastbrændsel/pillefyr/stokerfyr) For fastbrændselskedler er der jo selvfølgelig alle de gængse træsorter som jo alle sammen brænder og giver varme, men det er ikke alle træsorter der brænder lige godt, generelt så er det bedst at bruge hårdt træ, så som f.eks. eg, bøg, elm, osv. men der er selvfølgelig også det aspekt i det, at det er de træ sorter som er dyrest at anskaffe. Der er selvfølgelig også den mulighed at fyre med affaldstræ, (må ikke indeholde kemikalier, malingsrester, samt anden udefra kommende materialer) hvilket jo er det billigste, da man oftest kan få det gratis. Hvad fastbrændsel angår så skal det jo som sagt tørre i 1 til 2 år inden brug. (alt efter omstændighederne) vådt træ er typisk årsagen til glanssod.
Hvad træpiller angår, så er det lidt svært at finde ud af hvilken producent og pille man skal vælge, da der er stor forskel på pris og kvalitet, normalt siger man jo at pris og kvalitet hænger sammen, men det er desværre bare ikke altid det gør sig gældende med træpiller, man kan være uheldig at få dårlige piller selv om pille prisen var i den dyre ende, men omvendt kan man også være heldig og få nogle super gode træpiller til spotpris, forhør dig godt om hvad pris og kvalitet angår,(en pille der er renset og støvsuget er helt klart at foretrække) få evt. tilsendt en skrivelse med produktets indhold, hvad er pillerne lavet af? presset høvlspåner, savsmuld, bark, etc.
Hvad er aske %, vandindhold, osv. tag eventuelt en snak med andre om deres erfaringer om produkter og producenter. (se evt. træpillehåndbogen på nettet)
Der er stor forskel på træpiller, her tænker jeg på hvor meget smuld (x % pr. sæk) der er med i sækkene, og om der er sand i pillerne, og osv.
Man skal også være opmærksom på hvad pillerne bliver leveret i, er det i plasticposer eller i nylonsække, sidst nævnte nylon sække er ikke at foretrække, da de har to uheldige egenskaber, for det første så kan pillerne optage fugt/vand da sækken ikke er tæt, vand og træpiller er ikke en god kombination, hvis leveringen f.eks. kommer, mens man er på arbejde og de så står ude i regnen, til man kommer hjem, så vil man opleve at pillerne er blevet en kende større end tiltænkt, (De er i hvert tilfælde ikke længere i den ønskede størrelse/form) ydermere så kan pillerne typisk bevæge sig i en nylonsække, hvilket vil bevirke gnidning som er lig med smuld. Plastsække har den fordel at de typisk er forholdsvis vandtætte, og samtidig er sækkene normalvis fyldt helt op så pillerne ikke bevæge sig ret meget. Generelt gælder det om mindst mulig håndtering af pillerne, da det vil give anledning til smuld.
Vælger man Bigbags, så skal man være opmærksom på at de er temmelig svære at flytte rundt på, samt at de også er i nylonsække, men i de fleste tilfælde er der dog en stor plastiksæk inden i, så de er ikke så følsomme over for regn, men de skal dog stadig hæves fra jorden.
En anden mulighed er at få det i løsvægt, hvor det enten kan være via selvhenter, som typisk er det billigste, men omvendt også den løsning, hvor man skal lave mest selv. Man kan også vælge at få leveret via indblæsning. men man skal dog lige have sig for øje at der er mulighed for en del støv, da pillerne jo flyver rundt og ramme hinanden, ved indblæsning er det særligt vigtigt, at pillerne er af en god kvalitet (ingen smuld fra starten, samt at de er meget hårdt presset sammen ) de fleste blæse- biler sortere dog smuldet fra under indblæsning.
Hvad flis angår må det ikke blive vådt, da det vil få det til at brænde sammen (blive til en stor massiv klump, med fare for selvantændelse).
Korn/Bio-mix/Stoker koks/Halm piller osv.
Savner grundlag, manglende oplysninger/input, er der nogen der ligger inde med oplysninger om disse brændsels arter (gerne i hvilket fyr)så send dem til multimek@ofir.dk
Optimering:
Der kan med visse fordele indbygges / monteres indtil flere røgvendere i visse typer kedler, hvilket vil bevirke en bedre varmeudnyttelse = bedre økonomi. ( ændrer røgens normale bevægelsesretning, så den varme røg forbliver længere tid i kedlen og dermed afgiver mest mulig varme til kedlen).

Indstilling:
Fyring er som så, ingen videnskab, men er dog for de fleste førstegangskøbere af fastbrændselskedler, pillebrændere eller stokerfyr, ikke altid lige let at opnå en korrekt forbrænding/indstilling. Der findes to måder at få indstillet fyret på
nr. 1 er den letteste men også den dyreste!
ring efter en installatør/montør, i langt de fleste tilfælde er de penge man giver for indstillingen dog godt givet ud, og de er hurtigt tjent hjem igen da fyret da vil køre optimalt og miljørigtigt (Og det vil spare både tid og penge på længere sigt).
Man skal dog acceptere, at indstillingen udført af en montør kun er optimalt gældende for den i situationen aktuelle brændselstype og kvalitet.
nr.2 er den hvor man selv skal indstille fyret, men det er som sagt ikke nogen videnskab, når bare man følger visse retningslinjer. Derfor denne vejledning over, hvad man skal være opmærksom på, når man selv vil forsøge sig med indstillinger/justeringer.

Viden om økonomisk fyring:

Hold fyringseffekten så lav som muligt (Dvs. jo mindre brændsel, jo bedre). (Se endvidere underpunktet "flammen")
Rens kedlen jævnligt, mindst én gang om ugen. Selvom kedlen ikke ser specielt beskidt ud, kan kedlens varmeflader godt være dækket af støv/sod. Hvilket vil bevirke at kedlen, ikke vil kunne optage varmen optimalt. (Dvs. at varmen forsvinder ud i skorstenen )
Røgtemperaturen skal holdes så lavt som muligt, jo lavere jo bedre økonomi – dog skal man være opmærksom på at røgtemperaturen målt ca.1 meter nede i skorstenen (fra toppen)skal være mellem 70 og 85 grader (tag evt. en snak med din lokale skorstensfejeren)
- For at røgen og flammen kan være optimal skal der være et stabilt skorstenstræk, (undertryk) tag evt. en snak med din skorstensfejer, om skorstenen er i orden, og stor nok til dit nye fyr/kedel inden du køber den (10-20 kw ø 150 mm. 20-30 kw 180 mm. 30-40 kw 200 mm.) om en trækstabilisator til røgrøret, eller til indmuring i skorstenen, vil være en løsning.(den kan også have en uheldig virkning)
Co2 mængden bør tilstræbes at ligge mellem 10%(ved lavlast) og 13 %(ved max.ydelse). Til måling af dette kræves en co2 måler. Dog kan man indstille luften rimeligt nøjagtigt hvis man følger nedenstående fremgangsmåde.
Ved måling af co2 er dette en indikator for den forholdsvise sammensætning af co og o2. Faktor er 20,9 for den forholdsvise blanding. Er co2 f.eks. 13,0% udgør o2=20,9-13,0 =>7,9%

Der er et par indikationer for korrekt forbrænding – (1) Røgens farve/udsende (2) Askens farve/udsende (3) flammens farve

Normalvis er der et hul i røgrøret, hvor man kan måle Co2 %, i dette hul vil der normalt sidde et eller andet som lukker hullet til så røgen ikke siver ud, udtag denne genstand og se evt. farven på genstanden, da denne vil afspejle farve på røgen (Ingen farve = ok. Musegrå med en lidt brunlig nuance = ok. Brun/Sort = Justering Grå = justering) se punkt 1-2-3.

Fremgangsmåde ved indstilling:
Varm brænder/kedel og skorsten ordentligt op indtil der opnås driftstemperatur. Husk hver gang der foretages ændringer på indstillingerne/justeringer, så lad den falde til ro inden der foretages yderligere.
Indstil luftmængden så forbrændingsforholdet bliver en fed forbrænding (Mindre luft) indtil røgen fra skorstenen kan ses (Gråbrun).
Indstil herefter luftmængden så forbrændingsforholdet bliver mindre fed (Mere luft) indtil røgen fra skorstenen lige akkurat ikke mere kan ses.
- Nu er forbrændingen grovt indstillet, og videre indstilling kan foretages ud fra askens og flammens farve.
Ved indstilling ud fra askens farve kontrolleres asken ca. samme tid hver dag (det tager lidt tid før ændringer i asken kan ses, gem evt. lidt aske i et syltetøjsglas fra hver dag til sammenligning) der efter kan små justeringer foretages derudfra.
Det sværeste er at justere efter flammens udseende. Det skyldes at man oftest slipper for meget falsk luft ind i brændkammeret når man skal inspicere, og det ændrer flammens udseende.

1. Røgen:
Røgen fra skorstenen skal være usynlig ned til et par graders frost,( under ÷ 2 - 4* gerne synlig som hvid damp )
Usynlig røg er tegn på god forbrænding, tilstrækkelig luftmængde i forhold til brændsel. Men pas på, det giver ingen indikation af for stor luftmængde.
Sort og gråbrun er tegn på dårlig forbrænding pga. for lidt luft i forhold til brændselsmængde.
Røg i brændkammeret er tegn på for lidt luft.

2. Asken:
Grå aske er tegn på god forbrænding, tilstrækkelig luft i forhold til brændsel. ( Men vær opmærksom på at det ikke giver nogen indikation om for meget luft! )
Sort og brunlig aske er tegn på dårlig forbrænding pga. for lidt luft i forhold til brændsel.
Hvid og lysegrå aske er tegn på for meget luft i forhold til brændsel.

3. Flammen:

Iagttag flammen (helst uden at slippe for megen falsk luft ind til forbrændingen) om muligt kortvarigt gennem inspektionshullet eller andet.
En rolig, hvid og gul flamme er tegn på at forbrændingen, får tilstrækkelig med luft i forhold til brændsel.
En hidsig, kort orange flamme med hvide spidser er tegn på for meget luft i forhold til brændsel.
En doven gul og blålig flamme med røde spidser er tegn på for lidt luft i forhold til brændsel.


*TEMPERATURINDIKATIONSSKALERING AF FLAMMENS FARVENUANCERING *

*Gælder kun gasforbrændning af træpiller (gassen i træpiller udgør 80-83% af energien)*
Mørke rød glødning : ca. 550 grader (ren kulstof-forbrændning)
Svagt rødligt skær : ca. 700 grader
Klart rødligt skær : ca. 900 grader
Orange - gulligt skær : ca.1100 grader
Hvidligt skær : ca.1400 grader
Jo skarpere lys - jo højere temperatur.

For opretholdelse af temperaturen til forgasning
og udtørring bør skålen (herden) være 1/4 del fyldt ved max.ydelse.

Brændværdi = Den specifikke forbrændingsvarme for et stof er den
mængde varme, der udvikles ved forbrænding af 1 kg. fast stof/væske
eller 1 m3 gas af det pågældende stof. (træ=18.800 kJ/kg)


5. Tomgangstab/Pausefyring:
Et ikke uvæsentligt problem med pillebrændere og stokere er tomgangstabet.
Dette kan være ret højt hvis der er for stort træk gennem kedlen, når brænderen kører pausedrift eller er stoppet.
En trækstabilisator kan mindske dette tab.
Falsk luft i kedlen vil absorbere kedlens varme og ned køle kedelfladerne, (Centralvarmevandet) og derved blot sende varmen ud i skorstenen.
Generelt skal man tilstræbe at køre med en så lille fyringseffekt (brændsels- og luftmængde) som muligt, herved undgås pausefyring, der er = dårlig økonomi. Samtidig opnår man den lavest mulige røggastemperatur, og dermed det lavest mulige varme tab i skorstenen
Det er også, set ud fra et rent økonomisk synspunkt, bedst at køre med en så lille luft og pille mængde som muligt, dog uden at få sort/brun aske samt sort/gråbrun røg. ( I værste tilfælde sod/løbesod ) Ved at køre med så lille luftmængde som muligt, sendes mindst mulig opvarmet luft ud i skorstenen.
Trækket i min skorsten er meget lav / højt er det et problem ?
Ja, uensartet skorstenstræk er den hyppigste årsag til problemer med pillefyret. Jo mere ensartet og lavt et skorstenstræk er, jo bedre kører anlægget.
Ved montering af pillefyret anbefales der ALTID en trækstabilisator i skorstenen.(Kontakt evt. din skorstensfejer mht. placering.)
Min røg temperatur er under 100 grader giver
det problemer ?
Nej, kun hvis røgen kondenserer i kedlen eller i skorstenen, observerer du fugt i asken eller i skorstenen, så bør du afhjælpe problemet, ellers vil levetiden på anlægget blive væsentlig forringet pga. tæringer. Problemet kan løses ved at sætte en trækstabilisator i skorsten,(det giver mere flow i skorstenen, som så bærer fugten ud) eller ved at hæve kedeltemperaturen. (det hæver røgtemperaturen, så kondensering undgås.)

6. Trækstabilisator:

For at forbrændingen kan være optimal hele tiden, er det vigtigt at skorstenstrækket er stabilt. Ofte er trækket meget afhængigt af ude temperaturen og hvor meget det evt. blæser.
For at stabilisere skorstenstrækket kan man montere en trækstabilisator i selve røgrøret fra kedlen, eller i skorstenen. (Snak med en skorstensfejer inden du monterer trækstabilisatoren, den kan også have en meget uheldig virkning ved eks. en skorstensbrand ).
Trækstabilisatorens balancespjæld tillader en form for falsk luft i skorstenen, afhængig af undertrykket heri. Korrekt monteret og indstillet holder en trækstabilisator et konstant undertryk i skorstenen.
I skorstenen. Trækstabilisatoren skal om muligt sidde 50 cm ovenover overkanten på røgrør/aftræksrør, men hvis dette ikke er muligt, da kan den placeres nedenunder røgrør/aftræksrør.
Den skal dog sidde mindst 40 cm fra gulvet, (Bunden af nederste renselem/inspektionslem) da den ellers ikke vil have den ønskede virkning.(Kilde. Draegx: Producenten af trækstabilisatoren)

I røgrøret. Placering i røgrøret er en mulighed, hvis man ikke kan komme til at placere den i selve skorstenen, men det er ikke at foretrække da den i de fleste tilfælde vil kunne påvirke røggasføleren.


Skulde der være oplysninger som i mener mangler eller er forkerte eller måske bør tilskrives så skriv en besked her eller send en PB. til mig eller Per Krarup Olesen

Tilføjelser lavet af P.K.O.

Debat ang opslaget her : viewtopic.php?p=5348#5348
Mvh. Per A. Buch
Certificeret tekniker og supporter
Ved Asaa-Multi-Service.

co-Admin på Asaa Multi Services Forum
Hjemmeside: http://www.asaa-multi-service.dk/


Besvar