Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Biomax 16 silo, trækstabilisator og småproblemer

Spørgsmål vedr. BioMax samt det tilbehør der laves til BioMax pillefyret
Ulrikk
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 2
Tilmeldt: 29 jul 2015 13:16

Biomax 16 silo, trækstabilisator og småproblemer

Indlægaf Ulrikk » 29 jul 2015 14:22

Hej alle

Min søster har et hus hvor der i forbindelse med renovering af varmesystemet blev installeret et Biomax 16. Det var en bekendt der satte fyret op og servicerede det de første par år, og det kørte ikke ligefrem godt. Han mente en forhøjelse af skorstenen var det der skulle til. Da det ikke hjalp prøvede jeg indstillingerne fra en anden tråd herinde, og resten af sæsonen kørte det ganske fint. Der var dog nogle få problemer, som jeg håber folk herinde kan hjælpe med.

Først og fremmest er der uforbrændte piller sammen med asken. Efter at have brændt en syv sække af, kunne der godt være omkring et kilo der var røget ved siden af (eller hvad der nu sker). Jeg har prøvet at justere sneglemax og mængde uden resultat.

Dernæst er der belægninger inde i kedlen på siderne. De blev ikke værre i løbet af sæsonen, men heller ikke bedre (så vidt jeg har forstået er det "glans-sod" der skulle blive brændt af hvis fyret kører som det skal). I den forbindelse har jeg haft svært ved at justere fyret, da jeg simpelthen ikke har kunnet få det til at ryge. Måske er det den forhøjede skorsten i kombination med manglende trækstabilisator der gør det, men så burde der vel ikke komme belægninger?

Sidst men ikke mindst oplevede hun at pillerne dannede en klump lige før de kommer ind i selve fyret. Dvs. fyret brændte ud, og når hun så åbnede gik de løs. Umiddelbart var pillerne ikke fugtige, og der sad ikke skidt nogle steder der skulle kunne danne en prop. Hun bruger Södra 8mm piller, ville det være en god ide at bruge 6mm istedet for at undgå ovenstående?


Derudover er der ting ved selve installationen der generer mig. For det første mangler der en trækstabilisator. Efter hvad jeg har forstået er den ret vigtig, så sådan en skal monteres inden vinter. Røret mellem fyr og skorsten er ikke meget mere end 40 cm i alt, og jeg har læst at der bør være 30-40 mellem stabilisator og fyret. Betyder det meget hvis der er mindre? Den anden mulighed er at montere den på selve skorstenen, men det er et noget større arbejde.

Ham der installerede fyret havde den ide at det var dumt at give penge for en rigtig silo, når man kunne købe en regntønde til få hundrede kroner. Problemet er bare at selvom den på papiret kan rumme omkring 200 liter, løber den hurtigt tør på grund af den flade bund. Jeg har også mistanke til at smuld mv. gemmer sig på bunden, og synes derfor der skal en "rigtig" silo til. Da vandvarmeren sidder i vejen, er der dog ikke plads til standard Biomax siloer. Er det muligt at bruge en Scotte 60x60 200 liter silo til en Biomax?


nemocharley

Re: Biomax 16 silo, trækstabilisator og småproblemer

Indlægaf nemocharley » 29 jul 2015 16:00

Jeg mener godt du kan bruge en anden silo uden problemer. Min trækstab. sidder lige over fyret som en del af røgrøret - det har jeg ikke haft nogen problemer med (mit fyr er født med den trækstab., så det er fabrikantens valg)

jeg håber der kommer nogle erfarne biomax ejere og giver jer nogle bud på optimerede driftsindstillinger. Jeg tror ikke løsningen med 6mm frem for 8mm vil gøre den store forskel.

nemocharley

Re: Biomax 16 silo, trækstabilisator og småproblemer

Indlægaf nemocharley » 29 jul 2015 16:04

Træpillernes kvalitet kan have noget at sige - er södra lyse og ensartede i størrelse? Dufter de af træ, og er mængden af smuld beskeden?

triumph
Stoker XVII
Stoker XVII
Indlæg: 3152
Tilmeldt: 02 aug 2011 21:08
Mit fyr: 24 kw black star semirens
Areal: 200
Brændsel: piller
Fremviser gerne i postnummer: 4261
Årligt forbrug: 7,2 tons
Geografisk sted: høve - skælskør
Givet likes: 9 gange
Modtaget likes: 26 gange

Re: Biomax 16 silo, trækstabilisator og småproblemer

Indlægaf triumph » 29 jul 2015 16:37

jeg bruger en biomax snegl i scotte silo, no problemos

Du kan sætte trækstabilisatoren i skorstenen

Glanssod kommer ofte hvis der køres pausefyring (men det gør en Biomax vel ikke ?)
Eller ved lav kedeltemp/hvis shunt ikke er justeret rigtigt/virker
Kedeltemp på min. 60 c, og returvand på minimum 45 C Så burde der ikke være problemer.

Uforbrændte piller; Er det ikke nogen der har for meget fart på, og hopper ud af skålen ?

Ulrikk
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 2
Tilmeldt: 29 jul 2015 13:16

Re: Biomax 16 silo, trækstabilisator og småproblemer

Indlægaf Ulrikk » 29 jul 2015 19:45

Tak for svarene, jeg bestiller en Scotte silo og en trækstabilisator til røgrøret. Så er den del i orden.

Södra piller virker til at være ganske ok. De er relativt lyse, lugter af træ og der er ikke meget smuld. Med indstillingerne herinde fra, har der heller ikke været slagger. Jeg har dog en mistanke til at der ligger en del smuld på bunden af regnvandstønden (siloen). Så vidt jeg har forstået på vores bekendte der har passet fyret, har den kørt tre år uden at blive renset.

Det meste af belægningerne er kommet før der blev ændret indstillinger på fyret. På grund af det kolde forår tændte min søster dog for fyret igen, og ved lav belastning kom der en del glanssod. Jeg gætter dog på det skyldes at luftminimum var sat for lavt.
Kedel temperatur er sat til 62 grader, mener jeg læste det i indstillingstråden. Der er monteret shunt, men jeg har ikke lige været opmærksom på hvad temperatur returvandet har. Jeg har kigget i instruktionsvejledningen, og der skriver de at laveste temperatur på returvandet er 60 grader, så umiddelbart skal kedeltemperatur vel noget højere op?

Jeg har også mistanke til at de uforbrændte piller skyldes at de hopper ud af skålen, de har slet ikke været i ilden. Når man åbner kan man se de første rækker lufthuller i herden, så det virker heller ikke som om der ikke er plads til dem. Jeg har prøvet at rykke lidt på snegl, slange og indføringsrør, men det hjælper umiddelbart ikke. Hun kører dog med to meter snegl med en 65 graders hældning, så den ekstra højde giver måske ekstra knald på pillerne.
Det er dog ikke fordi det er tvingende nødvendigt at få løst det problem, det er bare irriterende at det sker.

Jeg regner med at købe delene, sætte det op og så gennemgå indstillingerne igen. Det kan jo være at problemerne bliver løst, eller ihvertfald mindre, med trækstabilisator og en ordentlig silo.


Flammen
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1219
Tilmeldt: 02 feb 2012 02:07
Mit fyr: Woody 20kw 6.69 m. iltstyring og komp re
Areal: 170
Brændsel: piller
Fremviser gerne i postnummer: 6990
Geografisk sted: vestjylland, Ulfborg
Givet likes: 2 gange
Modtaget likes: 4 gange

Re: Biomax 16 silo, trækstabilisator og småproblemer

Indlægaf Flammen » 29 jul 2015 20:17

passer en scottesilo perfekt i fyrrummet!
de fleste får stor glæde at en silo som er tilpasser rummet det står i. lidt regler og et par plader krydsfiner kan gøre en forskel. max udnyttelse af pladsen og en korrekt fyldehøjde

Nighttrain
Stoker V
Stoker V
Indlæg: 185
Tilmeldt: 23 jan 2015 01:56
Mit fyr: Biomax 16
Areal: 114
Brændsel: Biopillen 8 mm
Fremviser gerne i postnummer: 7860
Dagligt forbrug: ca 15
Årligt forbrug: 5288,1 kg
Geografisk sted: Spøttrup.
Givet likes: 2 gange
Modtaget likes: 2 gange

Re: Biomax 16 silo, trækstabilisator og småproblemer

Indlægaf Nighttrain » 04 aug 2015 16:32

Hejsa.
Der er 2 stk pille siloer til salg på den Blåavis under pillefyr
Den ene på ca 200 L til en tusse.

Mvh Claus.

Nighttrain
Stoker V
Stoker V
Indlæg: 185
Tilmeldt: 23 jan 2015 01:56
Mit fyr: Biomax 16
Areal: 114
Brændsel: Biopillen 8 mm
Fremviser gerne i postnummer: 7860
Dagligt forbrug: ca 15
Årligt forbrug: 5288,1 kg
Geografisk sted: Spøttrup.
Givet likes: 2 gange
Modtaget likes: 2 gange

Re: Biomax 16 silo, trækstabilisator og småproblemer

Indlægaf Nighttrain » 03 okt 2015 12:40

Hejsa Ulrikk.
Jeg har haft samme problem med hel friske og piller med ild i når jeg renser fyr. Har så lavet en plade i 2mm og 70 mm høj, lavet som en hestesko.
Har så ventet med at rense fyr i 2 1/2 mdr, for at se virkningen og der var 0 piller i asken og der er brugt ca 500 kg efter jeg har lavet den.

Du kan sende din mobil nr privat, så kan jeg sende et billed af hvordan den er lavet og sider på herden.

Angående Sødra piller er det en god ide, at hælde en slat rapsolie ud over de sidste piller lige før tanken er tom, jeg gør det hver gang inden jeg fylder tanken helt, og har ikke haft nogen problemer siden, med smuld eller sneglen ville gå fast pga smuld.

Mvh Claus.



Tilbage til "BioMax Pillefyr"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster