Indlæg
af problemknuseren »
Hej,
jeg har selv en REKA TPK12 altså 12,5KW keddel. Jeg købte mit brugt og det var fuldstændig pløret til i en nærmest tjæreagtig substans indvendigt overalt.
For det første virkede indsugningsblæseren ikke, den blev skiftet, men det viste sig ikke at være det værste problem.
Dernæst kunne frontlågen ikke slutte tæt i pakningen, hvorefter den blev skiftet, det var heller ikke det værste problem.
Til slut fandt jeg det væsentligste problem, nemlig at hele kært indsatsen ikke sluttede tæt mod bagvæggen i fyret, hvorved der kom falsk luft ud i kedlen udenom selve bærnderen. Efter jeg fik pakket dette om, begyndte fyret at køre ganske fornuftigt.
Fyret brugte imidlertid stadig alt for meget brændsel, og som du også beskriver det sodede ret voldsomt.
Jeg nåede frem til, at fyret fik alt for meget brændsel og ilt tilført ved 100% ydelse, og nedregulerede det derfor til følgende:
kedeltemp: 67 grader
hysteresse: 5 grader
stoker v/100%t: 1,2sek
stoker ved pause: 2sek
stoker ved genstart 15sek
modulerende drift
min. ydelse 35%
iltindhold: højt
Spjældet på indsugningen regulerede jeg så ned til kun 1/3 åben.
Ved 100% ydelse kontrollerede jeg så skorstenstrækket på røggas spjældet, så et stykke papir kun lige akkurat kunne blive siddende af sig selv der hvor glasset normalt sidder.
Resultat: Markant forbedret økonomien, og næsten ingen tilsodning.
Forbrug: 180m2 1 plansvilla, middelmådigt isoleret, med familie på 2 voksne og 3 børn, varme og varmt vand: ca. 30-35kg/døgn her hvor udendørstemperaturen svinger omkring de 0 grader.
Tilbage var imidlertid stadig problem med REKA fyrest store overfølsomhed for ændringer i skorstenstrækket, hvor fyret ved kraftig træk slet ikke kunne yde nok, og nærmest gik i "selvsving" hvor røggas temperaturen kunne ende helt oppe over 250 grader uden at kedeltemperaturen kunne holdes.
Jeg kunne naturligvis have valgt blot at installere en trækregulator i skorstenen, men valgte a.h.t fyrings økonmien i stedet en anden løsning.
Virkningsgraden og tabet fra et pillefyr er afhængig af røggas temperaturen, elle med andre ord, hvor meget varme du sender ud gennem skorstenen. Den skal helst være så lav som mulig, men dog stadig så høj at ikke skorstenen eller fyret får løbesod (helst stadig over 80 grader 1 meter nede i skorstenen fra oven af).
Jeg designede derfor noget mekanik til indbygning i kedlen, og fik lavet en prototype, som jeg nu har kørt med i godt en måneds tid.
Det virker helt fantastisk. Min røggas temperatur ligger nu og roder nede omkring 100-130 grader, og fyret følger nemt med selv ved kraftig stormvejr, selv under konstant kraftig belastning i stormvejr når temperaturen ikke over ca 168 grader. Under pausefyring når temperaturen lige ned på ca. 80 grader.
Jeg har netop valgt 35% som minimums ydelse, for der kan temperaturen på røggassen stadig holdes lige omkring 100 grader (96-104).
Nu ligger forbruget nede omkring 25-30kg/døgn.
Asken er fin, tør og gråbrun. Naturligvis afsættes der stadig sodrester på siderne i fyret, det kan ikke undgåes, men det er meget ubetydeligt, og skrabes nemt af en gang om måneden. Røgglasset foran soder også lidt til, men meget mindre end før, og soden er frem for alt tør og lige til at skrabe af.
Mekanikken, som består af ialt 5 emner, installeres på under 10 minutter, og er nem at passe. Såfremt nogen er interesserede, kan jeg få flere sæt lavet til en pris af ca. 850kr + moms.
Så skriv til mig.
PS: jeg arbejder nu på at forbedre reguleringsalgoritmerne på fyret, der efterlader en del at ønske i.f.h.t. at fastholde en konstant temperatur, og mere modereret tilpasning af ydelsen.
hilsen
problemknuseren.
Hvis det virker, så skil det ad og find ud af hvorfor,
Hvis ikke det virker, så skil det ad og find fejlen.
Hvis det er nødvendigt at bruge vejledningen for at samle et møbel,
så er møblet sikkert ikke værd at eje alligevel.