Kære alle pille-eksperter,
Min nabo har et RTB 30KW som bliver ved med at have problemer.
Det kan køre fint i nogle dage og derefter stopper det. Typisk med "Alarm - optænding" eller "Alarm - varm skakt".
Jeg har hjulpet hvad jeg kunne med min begrænsede viden :-) Afvejet piller igen, kontrolleret at der er rent og pænt i brænderen osv.
Når jeg kigger på hans stokercloud, falder jeg over at lys-sensoren ser ud til at pendle voldsomt op og ned hele tiden, og at skakt temperaturen ser ud til at være lidt høj (i midt/slut 50erne).
Er der en venlig sjæl der lige vil kigge indstillinger igennem, og se om I kan finde noget der ser forkert ud:
https://stokercloud.dk/v3/#/eberhard/main-page
På forhånd tak,
Søren