Opdatering. Har nu fyret med mine fine nye German Pellets i en uge. De brænder meget fint. Lige så fint som Barlinek, som jeg efter 2 år har skiftet ud pga. EXTREMT meget smuld. Kan allerede nu konstatere, at der er VÆSENTLIG mindre smuld i mine German Pellets, da de fortsat brænder med den flamme, som de skal, uden efterjustering.
Det nye er, at kedelfladerne slet ikke belægges med sod og aske i det omfang, som de gjorde med Barlinek. Til gengæld ligger der mere aske yderst på herden, end der gjorde med Barlinek. Har ladet det ligge, for at teste om det fik betydning. Det gør det imidlertid ikke. Fyret tøffer bare derudaf. Der er ingen slagger.
Pillerne er blanke, som om de var lakerede. Ligesom dem fra Stampemøllen, men de knager og brager ikke tilnærmelsesvis så meget i fyrets indvendige snegl.
Vandtemperaturen har konstant været ca. 60 grader - ligesom den plejer (bortset fra når fruen har tømt varmvandsbeholderen). Fyret har ikke været stoppet en eneste gang - det plejer det heller ikke.
Opdatering mht. smuld følger, når pillesiloen er tom. Jeg vil derefter give pillen den karakter den fortjener.
Hvor er det bare KANON FEDT, at man igen kan fylde sin pillesilo helt op, og at dyret er i stand til at passe sig selv i minimum 14 dage uden tilsyn