Side 1 af 1

Rammer til solceller, findes de færdige?

: 16 dec 2010 16:28
af hundefar
Jeg har nu i årevis haft lyst til at prøve at bygge et 12 volts solcelleanlæg fra bunden. Solcellerne sælges jo til små priser på Ebay, og jeg er fristet af at købe en ordentlig stak 6x6 solcelleplader i USA og så selv prøve at lodde dem sammen og få en fornemmelse af hvorledes solceller virker og kan opbygges.

Jeg har længe haft 2 store thermoruder stående som jeg måske agter at skille ad til formålet (160 x 160 cm), men jeg grubler lidt over om det virkelig er nødvendigt at fremstille rammerne selv??? Kan de købes de færdige et eller andet sted?

Det koster jo også at svejse rammer sammen, køre dem til galvanisering, købe rustfri bagplade m.v....

Har du et forskal til hvad jeg kan bruge som rammer og bagplader og hvor jeg kan købe det?

Det nemmeste var hvis et firma havde færdige rammer til salg så jeg blot skulle fuge for og bagplade på.

Måske er løsningen at lave en hel serie rammer på en gang og få dem galvaniserede, så jeg har til en fremtidig udvidelse når jeg forhåbentlig bliver bidt af mit projekt.

Kort svar imødeses, inden min bestilling overthere.

God jul

Henrik - Herning

Re: Rammer til solceller, findes de færdige?

: 16 dec 2010 17:46
af TaagMan
Hvad er der i vejen med aluminium, og hvorfor må det ikke skrues sammen?

Re: Rammer til solceller, findes de færdige?

: 16 dec 2010 17:52
af hundefar
Hej TaagMan,

Det må sandelig gerne være i aluminium, men nu er jeg "jern" mand og skulle jeg selv lave rammerne fra bunden, så forestillede jeg mig at få bukket noget 2 mm. jern i 80/20 mm og så svejse hjørner og kanter så de blev stærke og tætte, ligesom jeg kunne designe monteringsbeslagene inden galvanisering.

Hvis der findes noget standard i aluminium er jeg meget interesseret???

Re: Rammer til solceller, findes de færdige?

: 16 dec 2010 17:56
af TaagMan
Ja jeg er IT mand, men jeg ville lede efter nogle alu U lister, og så bare save dem over i de længder der er nødvendige, og skrue hjørnerne sammen, og fuge det tæt... men altså, hvis det skal ligne en milliard, så er din måde sikkert bedre. Men i mit tilfælde skulle panelerne op på taget, og så behøver de jo kun at være pæne på afstand.

Re: Rammer til solceller, findes de færdige?

: 19 dec 2010 21:29
af anderswitt
jeg vilde bruge alu vinkel kan fås i bygge marked i mange størelser der ligger en video på you-tube hvor der er en som laver nogle vlide også lave nogle selv her i vinter men min øknomi er ikke til det nu

Re: Rammer til solceller, findes de færdige?

: 21 dec 2010 09:52
af hundefar
Rammer/ikke rammer.... Jeg er blevet klogere, tror jeg?

Efter at have set et utal af videoer på YouTube, har jeg besluttet mig for at fremstille mine første solcellepaneler mellem 2 stk. 4 mm. glasplader og så give dem en egnet fuge så de er tætte. Jeg har en del 30 mm. vinkeljern på lager og jeg vil så fremstille nogle galvaniserede rammer mit sydvendte tag, som min valgte standard sandwich konstruktion så kan passe ned i. Jeg tror selv dette vil blive den billigste, nemmeste, eleganteste og ikke mindst tætteste fremstillingsmåde.

Min ide er i første omgang at fremstille et 12 volts anlæg med monokrystallinske celler (6x6) som kan drive diverse udendørsbelysning m.v. Jeg har fundet dem til rimelige penge på:

http://cgi.ebay.de/75-Watt-6x6-Solarzel ... 4154e34c24

Firmaet er fra England, så jeg ikke kommer af med ekstra told/moms. Måske vil jeg købe flere celler allerede første gang, men her i starten gælder det lidt om at prøve at arbejde med cellerne og få en fornemmelse at hvad de kan og hvordan tingene loddes, forbindes og fungerer i praksis.

Jeg vil gerne i kontakt med en som selv har bygget et simpelt 12 volts anlæg, og som jeg eventuelt kan besøge for lige at få lidt erfaringer og en snak om hvorledes man gør o.s.v. Jeg er ikke elektriker, og jeg skal eksempelvis have lidt hjælp til hvor mange celler jeg skal sætte sammen for at opnå 12 volt og hvad jeg skal købe af batterier m.v.

Jeg bor i Herning, men kører gerne langt for at høre om dine erfaringer og gode råd.

Men god jul til alle på panelet :-)

kh Henrik - Herning

PS: Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvor man indsætter et profilbillede??? Kan jeg få et hint???

Re: Rammer til solceller, findes de færdige?

: 21 dec 2010 12:04
af hundefar
Jeg har faktisk nogle flere spørgsmål jeg gerne vil have svar på:

A: Laderegulator - Hvis jeg nu starter med at bygge et 75 watts anlæg (12 volt) og har planer om at udbygge dette til et 300 watts anlæg, hvilken skal jeg så vælge? Kan man blot fra starten købe en laderegulator med et tilpas stort antal ampere (ex. 30A) for at være sikker på at den passer til mine fremtidige udbygninger?

B: Har ampere størrelsen på laderegulatoren noget at gøre med hvor stort et batteri man vælger at lade på?

Kort svar imødeses.

kh

Henrik - Herning

Re: Rammer til solceller, findes de færdige?

: 21 dec 2010 15:09
af abn
Det lyder spændende. Glæder mig til at høre mere. Det er nemlig også noget jeg kunne finde på at lave, men min viden omkring dette er desværre ikke så stor endnu

Re: Rammer til solceller, findes de færdige?

: 21 dec 2010 19:21
af anderswitt
ja jeg købte en 15 amp lader og jeg lader på 5 60ah bil batterier og hvis du bruger en 30amp lader så kan du
udbygge dit anlæg med solceller op til 30amp og den kan styre det forbrug (en lampe ) eller hvad du skal bruge strøm til
din lader afbryder for strømmen til forbruget hvis batterierne løber tør
jeg har rodet meget med solceller så i kan bare spøre og hvis der er noget i ikke forstår så spør endelig
igen så prøver jeg at forklare det bedrede.. min solcelle er på 30w..12v..og ca 1,8amp og er rigeligt til 3lamper i stuen