Side 1 af 1

Ventilation med overtryk i 230m2 hus.

: 10 nov 2010 10:08
af Hansi102
Hejsa.

Jeg har installeret et ventilationsanlæg i vores hus.
Modellen er en Nilan 300 EC comfort topmonteret.

I forbindelse med brændeovnen, vil vi gerne skabe et overtryk i huset.
Det er ingen problem at åbne et vindue, men det virker lidt fjollet.

Menuen til anlægget giver ikke umiddelbart adgang til justering.

Er der nogen herinde som kender noget til et Nilan anlæg?

Håber at høre fra Jer.

Mvh.Hans

Re: Ventilation med overtryk i 230m2 hus.

: 10 nov 2010 11:00
af Flemmingth
Kan ikke umiddelbart se på Nilan hjemmeside om din unit er med én el-motor som trækker begge blæsere, eller om indblæsning og udsugning har hver sin motor.
Hvis der er to motorer, skal indblæsningen blot køre hurtigere end udsugningen. Hvis der ikke er indbygget denne mulighed i styringen, kan det simpelt laves ved at indbygge regulering af udsugeren for rimelige penge.
Hvis unit'en kun har én motor, kan du skabe overtryk ved at justere på indblæsnings- og udsugningsdyserne. Det har jeg gjort på mit gamle Exhausto ventilationsanlæg, bl.a. for at undgå dunster fra fyrrum og værksted i at trænge ind i beboelsesdelen.
Husk eftervarme på indblæsningen. Mange får "træk" problemer pga. for kold indblæsning. Hvis indblæsningsluften er 4 gr.C eller mere under rumtemp., får man ofte disse "træk" problemer.
/Flemming

Re: Ventilation med overtryk i 230m2 hus.

: 10 nov 2010 11:16
af Hansi102
Hej Flemming.
Tak for svar.

Der er to blæsermotorer på anlægget.

I menuen kan man som hastighed vælge trin 1, trin 2, trin 3 og trin 4.

Det ville jo være smart hvis det kunne køre med trin 1 på udsugning, og trin 2 på indblæsning.
På el-diagrammet ser det ud til at blæserne kan styres trinløst.

Mvh.Hans

Re: Ventilation med overtryk i 230m2 hus.

: 10 nov 2010 11:30
af Flemmingth
Aha - det lyder interessant. Hvis du ikke selv har mod på at "pille" ved styringen, så få fat på en der har forstand på den slags.
Der er givetvis ét eller andet sted hvor man kan justere hastigheden for de 4 trin.
Hov - forresten. Har du spurgt Nilans serviceafdeling til råds ? Hvis den lever op til den standard Nilan giver udtryk for på deres hjemmeside, vil de givetvis kunne fortælle hvad der skal til.
Lad os få lidt feedback når du finder en løsning.
Går selv og lurer på at skifte min >15 år gamle Exhausto ud. Den har ordinær krydsveksler, og genindvindingen ligger derfor kun på 50-65%. Det er ikke just noget at prale af nu om stunder.
/Flemming

Re: Ventilation med overtryk i 230m2 hus.

: 10 nov 2010 12:30
af Hansi102
Hej igen.
Kan godt forstå du vil skifte den gamle model ud.
Hvad har du tænkt dig istedet?

Nilan skulle jo efter div. data have en god virkningsgrad.
Mener også selv at det er fornuftigt i vores hus.
20grader i udsugningen giver 18-20grader i indblæsning. Det er okay.

Har prøvet at kontakte serviceafd. hos Nilan.
Desværre henviser de til en af deres forhandlere.

Det bliver ikke bedre af at firmaet ligger i Viborg.
Over 200km kørsel, plus timeløn.

Mvh.Hans

Re: Ventilation med overtryk i 230m2 hus.

: 10 nov 2010 16:10
af Flemmingth
Tjah - Nilan er noget af det jeg har set på. Men nu er det jo lige det, at jeg er født sønderjyde og bosiddende i Vestjylland, så moneterne vælter jo ikke ud af lommerne uden god grund. Desuden er min eftervarme ikke elektrisk, men kommer fra varmeanlægget som jo meget kører på brænde, jeg får for at hente. Så-øh - der skal nok ske noget drastisk (breakdown el.lign.) før jeg får nyt ventilationsanlæg.
Back-to-business. Jeg har selv monteret trinløs regulering på mit anlæg. Inde i regulatoren er der yderligere en trinløs regulering i form af en lille skrue. Med den kan jeg justere i hvilket område regulatoren skal fungere. Det må være noget i samme stil du har set på el-diagrammet. Hvis du ikke selv kan gennemskue problematikken, så fortæl det til alle og enhver i din omgangskreds. Jo flere der ved at du ikke kan, des hurtigere dukker der én op, som gerne vil demonstrere sine evner. Hav lidt tålmodighed, så dukker der nok én op her i forum, som er bedre til at hjælpe dig end jeg er.
/Flemming

Re: Ventilation med overtryk i 230m2 hus.

: 10 nov 2010 20:32
af Hansi102
Ja så lykkes det.
Fandt en manual på nettet fra Nilan.

Der findes en service menu i anlægget.
Her kan man justere hver enkelt ventilationstrin i %

Er spændt på at se om Morsø'en nu kan brænde, uden åbent vindue i stuen..

Mvh.Hans

Re: Ventilation med overtryk i 230m2 hus.

: 14 nov 2010 17:11
af Flemmingth
Hej Hansi,

Kan den ?

/Flemming

Re: Ventilation med overtryk i 230m2 hus.

: 15 nov 2010 20:44
af Hansi102
Ja den brænder rigtig godt, og der kommer ik røg i stuen når lågen åbnes..
Det er bare dejligt..

Mvh.Hans :wink: