Side 1 af 1

Isolering af akkutank

: 18 aug 2010 21:40
af John Skov Jensen
Jeg skal til at isolere min nye akkutank. Den gamle var isoleret med 50mm rockwool, af den type der hedder lamelmåtte, og er opdelt i en masse lameller med papir på ydersiden. Problemet er at det papir ikke tåler nogen fysisk kontakt f.eks. med mine knægte eller/og deres cykler. Så jeg leder efter en type med en mere hårdfør overflade. Tanken er 160cm i diameter og ca 2 meter høj, incl ben. Isoleringstykkelsen på 50mm er nok da tanken står i et opvarmet rum.
Er der nogen forslag til hvad jeg skal bruge??

/John

Re: Isolering af akkutank

: 18 aug 2010 21:50
af mbww5505
Hej John
Der findes lamelmåtter med alu belagt papir, både Rockwool og Isover har det. Isover's lamelmåtte tåler mere "skrub" end Rockwool's. Jeg har en web-shop med begge produkter. Du er velkommen til at ringe. Mobil 2175-2014.
Shop www.varmt-hjem.dk http://1807447.shop13.dandomain.dk/shop ... -25c1.html
Nb. Vil anbefale 2 x 50 mm.

Re: Isolering af akkutank

: 18 aug 2010 22:28
af Zarge
hvad med at rulle noget hønse tråd eller lignende udenpå, mon ikke det ku ta det værste...

Re: Isolering af akkutank

: 19 aug 2010 17:01
af Flemmingth
Skulle jeg isolere akku. tank, ville jeg ikke nøjes med 50 mm. Mine akku. tanke står også i uopvarmet rum og har 250 mm glasuld hvor der er mindst.
Mht. afdækning er en tynd 1 mm rustfri stålplade bedst, men nok også dyrest. 100 mm isolering giver diameter på 1,8 m, som igen giver omkreds på ca. 5,7 m. 3 stk. 2x1 m plader vil dække nederste meter. Bøjes let omkring tanken med truckerbånd el. lign. og fastgøres derefter til hinanden med popnitter. Yderligere 3 plader en meter højere, så vil den dæl'me se godt ud, men som tidligere nævnt - det koster !
Eller gør som "Mejeristen": Byg en trækasse rundt om og fyld mellemrummet med flamingo granulat. Så har du også 3 m trævæg til at hænge ting på.