Side 1 af 1

Tæring i kedel og skortsten

: 08 dec 2009 23:55
af christ_anders
Hej!

Jeg er lige begyndt med at fyre i stokerfyr. Fyret er en Baxi 1,5.

Som brændsel bruger jeg korn, hvor jeg blander lidt kalk i.

Nogle af mine kollegaer spørger om jeg ikke er bange for at kedlen tærer op og andre er bekymrede for skorstenen.

Er der nogen, som ved hvordan man checker om kedlen eller skorstenen er ved at tære? Jeg er ret sikker på, at der ikke er sket skade endnu, men jeg vil jo gerne se, hvordan en "rask" kedel skal se ud, så jeg har noget at sammenligne med, når jeg skal følge udviklingen.

Mvh

Christian

Re: Tæring i kedel og skortsten

: 09 dec 2009 07:34
af Flunk
Hvis man fyrer med korn er der nogle få tommelfingerregler man skal overholde.
Min røgtemp 140 grader, og retur til kedel min 60 grader.
Retur til kedel ville jeg nok sætte op til 65 grader når det er korn for en sikkerheds skyld.
Jeg mener at kedlen i Baxien er lavet af rustfrit stål.
Er det stålskorsten du har?
Skorstensfejeren kan oplyse om der er problemer med skorstenen.

Re: Tæring i kedel og skortsten

: 09 dec 2009 23:06
af christ_anders
Kedlen kører omkring 80 grader, så der er ingen problemer med at holde returvand over 60 grader.
Nå der ikke er noget særligt forbrug, ligger skorstens temperaturen mellem 100 og 120. Når der er noget forbrug i huset, ligger temperaturen mellem 140 og 180.

Betyder en rustfri kedel, at der ikke kommer tæring, hvis jeg holder returvandet over 60 grader?

Det er en stålskorsten, der står oven på fyret og direkte op gennem taget.

Jeg prøver at spørge skorstensfejeren næste gang han kommer. Tak for tippet.