Side 1 af 1

Ydelse/økonomi

: 22 okt 2009 18:05
af Maztec
Hej der ude.

Jeg vil gerne høre nogle meninger om ydelse/økonomi

Er det mest økonomisk at fyret kører max ydelse, så kedlen bliver varmet hurtig op og derefter kører pause fyring ?
Eller er det bedre at sætte ydelsen ned, så det kører længere inden kedlen er varmet op ?

Mvh
Brian

Re: Ydelse/økonomi

: 22 okt 2009 18:59
af Landbo
Hej.

Det er slet ikke et dårligt spørgsmål du der stiller. :great:

På prøveattesten kan du læse virkningsgraden for stokeren (forudsat den er godkendt efter de nye regler) når den kører ved henholdsvis 100% og 30% ydelse. Hvis du kigger på de forskellige modeller vil du opdage at virkningsgraden ved 100% normalt ligger på 89-92%. Ved 30% last kan du finde meget større forskel. Den stoker jeg har ligger virkningsgraden eks. på 89% mens andre er set helt nede under 83%.

Mit gæt, der udelukkende er baseret på fornemmelsen, for min stoker med en virkningsgrad på 89,8-89% siger mig, det er billigst at lade den køre så 'langsomt' det er muligt uden at gå i pause, i praksis svines kedlen mindst. Men hvis virkningsgraden nu lå på 83% ved 30% kørsel, vil det måske godt kunne betale sig at lade stokeren svinge mellem fuld skrald og pause, hvis det er muligt.

Pausefyring er jo kun lige at holde gløderne vedlige i herden som man kan puste til live når der skal startes op igen. Det vil i praksis sige at bålet ligger og 'kvolmer' (ryger) uden at bidrage til kedlens opvarmning og derfor er det spildt brændsel.

Der er sikkert andre der overhovedet ikke deler min holdning ????

Men egentelig er det vel en ligning med mindst 3 ubekendte der skal løses. icon_cheesygrin.gif

Re: Ydelse/økonomi

: 22 okt 2009 19:29
af Fiahgt
Det vil uden tvivl give en masse sod hvis du kører lav lastet hele tiden, har selv problemet med mit fyr. Men har lige koblet det modulerende trin ud og hævet hysteresen på temperaturen for at få røggassen op når der fyres. Har haft en del problemer med glanssod i kedlen skal det dog lige siges. Det største problem ved nutidens stokerfyr er jo at de ikke er små nok og det giver nogle enorme problemer med at komme af med varmen, det giver meget pausefyring og hvis noget bare ligger og ulmer giver det meget røg og sod til følge. Så det meste optimale er jo at få en god temperatur på kedlen hele tiden. Men det kommer an på hvad det er du fyrer med i kedlen. For der er kan være problematiker ved noget brændsel med hensyn til pause fyring.

Re: Ydelse/økonomi

: 22 okt 2009 21:46
af Ole S.
Hej

Jeg tror de fleste kan blive enige om, at pausefyring skal undgåes. Der er ikke god fyringsøkonomi i, at holde kunstigt gang i bålet, og det sviner som bare pokker. Hvor den så forøvrigt skal ligge imellem min. ydelse og fuld skrald, er nok lidt svært at sige noget entydigt om. Jeg vil sige der, hvor den brænder bedst/renest, altså den pæneste forbrænding. Vær dog opmærksom på, at jo mere gang der er i blæseren, er oftest lig med højere røgtemp, altså mere varme ud til gråspurvene.

Re: Ydelse/økonomi

: 23 okt 2009 17:32
af Maztec
Tak for svarene.

Havde ikke lige tænkt på det med sod og røg temp.

Men det lyder til at det er noget man prøver sig lidt frem med.

Er der nogle gode bud på hvad hysteresen skal stå på ?
Er det en fordel at den er så høj så mulig så fyret for lov at brænde ordentlig igennem ?

Er nybegynder med en masse spørgsmål :wink:

Brian

Re: Ydelse/økonomi

: 24 okt 2009 11:45
af Fiahgt
Nu ved jeg ikke lige hvor godt isoleret dit hus er men vil da skyde på at det skulle passe sammen det har der og derfor er der ikke de store problemer i at du kører lidt på pause. Men ellers har jeg på min reka sat hysteresen til 5 indtil videre hvilket betyder at den faktisk er helt oppe på 8 grader og den kan sagtens være højere, men ved ikke hvad for en styring der sidder på dit fyr.

Re: Ydelse/økonomi

: 24 okt 2009 13:20
af Maztec
Mit hus er et rimelig isoleret hus på 195 m2 fra 1975.

Jeg kan styre alle tider på fyret. Hysteresen kan stilles fra 0 til 10 grader og jeg fyrer kun med træpiller.

Hvis jeg stiller hysteresen på 10 grader vil fyret jo brænde godt igennem inden det stopper, men samtidig vil pauserne jo også blive længere.
Og jeg kan jo høre på jer at man skal undgå for lang pause fyring.

Skal jeg så sætte ydelsen lidt ned så det for lov at brænde godt igennem på den måde ?
Så kan jeg vel godt sætte hysteresen ned så pause fyringen bliver så kort som muligt ?

Re: Ydelse/økonomi

: 26 okt 2009 07:33
af Fiahgt
Prøv dig frem mde det, der er så mange ting der spiller ind omkring det med at fyre. Det er det bedste råd.