De svære valg
: 30 apr 2009 18:30
Jeg er blevet stærkt inspireret af tråden om Pelle’s hjemmebyggede solvarmeanlæg, samt http://www.varmtvandfrasolen.dk/
Vi har pt et gammelt 70’er olie-brænde kombifyr. Det skal ud.
Jeg kunne tænke mig at bruge min gamle olietank som hjertet i et anlæg bestående af en stoker/pillefyr med mulighed for indfyring af fast-brændsel, samt solvarme.
Varmt-vand-fra-solen sælger nogle anlæg der benytter sig af nogle smarte principper:
0. Tanken er bare en beholder med en masse rørtilslutninger. Al vameudveksling foregår i eksterne varmevekslere. Alle rørtilslutninger til tanken er i 1” eller 1,5” for at undgå omrøring.
1. Det allerøverste vand i bufferen er forbeholdt til opvarmning af brugsvand. Det foregår i en kraftig vameveksler. En såkaldt Varmtvandsstation. Styringen sørger for at vandet køles helt ned inden det sendes retur til bunden af buffertanken. Fordele: legionellafri varmtvandsforsyning. Lang holdbarhed. Ingen vvb der tæres af varmt brugsvand.
2. Styringen kan fra solpanelerne sende langsomt-cirkuleret (og dermed varmere) vand ind allerøverst i akku-tanken når der tappes varmt brugsvand, eller lidt hurtigere-cirkuleret (og dermed koldere) vand ind længere nede i tanken. Fordele: højere ydelse, mulighed for at kunne ”følge med” til varmtvandsforbruget. (Jeg forstår så ikke hvorfor man ikke bruger det øverste indløb hele tiden?)
3. Returløbet fra centralvarmen bliver med en termostat og en trevejs-ventil sendt ind forskellige steder i tanken, afhængigt af temperaturen. Fordel: Hvis vandet ”lander” i det rigtige temperaturlag, mindskes omrøringen. De har også noget styring der kan sende brugt radiatorvand til gulvvarmesystemet, men det er ikke aktuelt for mig.
4. De har lavet systemet så det kan klare at al væsken i panelerne koger og fordamper under f.eks. en strømafbrydelse uden at der slipper væske ud, og så anlægget selv kører videre, når forholdene er normaliseret.
Der er utvivlsomt andre spidsfindigheder jeg har glemt at skrive ned her. De har skrevet rigtigt meget god info på deres hjemmeside, også om andre typer anlæg.
Samlet set ser jeg både fordele og ulemper ved deres konfiguration. De opnår (formoder jeg) en rigtig god lagdeling fordi varmt og afkølet vand forsøges tappet og returneret det rette sted.
Det tiltaler mig rigtigt meget at fremstille det varme forbrugsvand når der er behov for det.
Ulemperne er at det er vældigt komplekst. Jeg kan næppe selv efterligne hans system med succes. Der er styring på alle mulige steder. Han hylder bestemt ikke KISS princippet. Der er en del flere pumper end i et traditionelt anlæg. Det bruger strøm. Han skriver dog at det ikke er dyrere i drift end et traditionelt anlæg til både brugsvand og opvarmning.
-----
Jeg kunne forestille mig at lave en simplere løsning der benytter nogle af de samme principper.
Jeg vil her prøve at liste mine tanker om de fire tilslutninger:
A. Varmt vand til akku-tanken fra fyret
Indgang øverst på tanken. To udgange: Én lidt under indgangen og én næsten i bunden, så returvandet kan mikses til en temperatur der er god for pladejerns-kedlen.
B. Centralvarme
Udtag ca. 20 cm fra toppen af tanken. Indgang: et sted midt på, eller evt. to indgange og en trevejs-ventil?
C. Varmt brugsvand
Udtag allerøverst hvor det varmeste vand befinder sig. Køres igennem en varmtvandsstation og retur i bunden af akku-tanken.
D. Solvarme
Jeg har set billederne af radiatorer svejset ind i olietanken. Der kunne være en løsning: Evt to, én i toppen, og én næsten i bunden af tanken, forbundet i serie.
Men kunne man ikke fremstille en lang spiral, med indgang helt oppe i toppen og udgang helt nede i bunden? Man kunne rulle blød kobberrør om en cylinder af passende diameter og dermed lave en ganske lang spiral. Jeg ved ikke om det bliver for dyrt, ødelægger lagdelingen eller andet der spolerer ideen. Men umiddelbart tiltaler ideen mig.
Mit bud på at den største risiko i denne opsætning er at der ikke er tilstrækkeligt brugsvandsberedskab. Risikerer jeg at hverken solvarme eller pille/brændefyr kan følge med, når der tages lange bade? Det kommer selvfølgelig an på hvor mange m2 paneler jeg får sat op.
Lige lidt om de håndværksmæssige færdigheder: Jeg kan ikke selv svejse, men har en svigerfar der kan klare den side af sagen, og han har meget fritid denne sommer, så det skulle være muligt at få ham til at hjælpe med at bygge akku-tanken. Jeg har en svoger der er smed og god til rør, så den side af sagen skulle også være på plads. EL-arbejdet kan vi for en dels vedkommende lave selv, og så kender vi en elektriker, der kan hjælpe, når vi kommer til kort. Så det er begrænset hvor mange håndværker-timer vi skal betale for.
Jeg håber på noget konstruktiv feedback fra jer erfarne gutter.
Er det for langt ude at jeg som totalt uerfaren på området forsøger at sammensætte et anlæg selv, eller skal jeg bare købe et færdigt anlæg og få en vvs’er til at sætte det op for mig?
Mvh Mogens