Side 1 af 3

Anlægsshunt - hvordan bør jeg indstille den?

: 21 jan 2009 08:37
af sorensen
Hej Forum

Mit stokerfyr er en Baxi Multihest 1.5 med iltstyring - varmeinstallationen er opbygget som Baxi foreskriver i deres bruger manual.

Min anlægsshunt er en Esbe shunt ventil, der kan drejes i skalatrin 1-10 som jeg husker det - jeg har termometre siddende så jeg kan se temperatures i retur og fremløb efter shunt ventilen.

Hvordan betjenes den korrekt?
Hvilke temperatur bør jeg have på fremløb på anlægssiden?
Er der foreskel på sommer og vinter?

Mvh / Br

Peter Sørensen

Re: Anlægsshunt - hvordan bør jeg indstille den?

: 21 jan 2009 08:55
af Flunk
Altid min 60 grader på retur.
Fremløb 70-75 grader
Fremløb kan sænkes om sommeren til f.eks 65, men ikke mere end at der altid er 60 grader på returen.
Max difference mellem frem og retur på 15 grader.

Re: Anlægsshunt - hvordan bør jeg indstille den?

: 21 jan 2009 14:37
af mr.mcp
sorensen skrev:varmeinstallationen er opbygget som Baxi foreskriver i deres bruger manual.
Ikke helt, for Baxi anbefaler en termisk shunt, der åbner ved 60 grader.

Re: Anlægsshunt - hvordan bør jeg indstille den?

: 21 jan 2009 15:48
af mr.mcp
Eller mener du at der sidder en shunt efter vvb. For så er det ikke en termisk shunt, men den du beskriver. Så snakker vi vel 50-60 grader på fremløbet. Returen er vel ikke så vigtig, men så kold som muligt.

Re: Anlægsshunt - hvordan bør jeg indstille den?

: 21 jan 2009 16:06
af sorensen
Hej Alle

Det er anlægs shunten jeg tænker på der sidder efter varmt vandsbeholderen - kedel shunten er en Danfoss VMV ventil med en RAVK termostat (den sikre mit retur vand på kedlen ikke kommer under 60grader.

Hvordan justere jeg så min anlægs shunt? - skal returen være 30-40C eller hvad? - lige nu svinger den imellem 50-60grader - hvilken indflydelse får det på fyret vil den bruge mere/mindre piller eller gå mere på pause fyring?.

Mvh / Br

Peter Sørensen

Re: Anlægsshunt - hvordan bør jeg indstille den?

: 21 jan 2009 16:46
af mr.mcp
Hvad er fremløbstemp efter shunt?
Jeg vil mene at returvandet skal være så koldt som muligt, ellers har du jo ikke fået varmen ud af vandet.

Re: Anlægsshunt - hvordan bør jeg indstille den?

: 21 jan 2009 17:44
af Ole S.
sorensen skrev:Hej Alle

Det er anlægs shunten jeg tænker på der sidder efter varmt vandsbeholderen - kedel shunten er en Danfoss VMV ventil med en RAVK termostat (den sikre mit retur vand på kedlen ikke kommer under 60grader.

Hvordan justere jeg så min anlægs shunt? - skal returen være 30-40C eller hvad? - lige nu svinger den imellem 50-60grader - hvilken indflydelse får det på fyret vil den bruge mere/mindre piller eller gå mere på pause fyring?.

Mvh / Br

Peter Sørensen
Hej

Jeg vil lige høre om jeg har forstået det rigtigt. En anlægsshunt skal den ikke bare sørge for at fremløbet på anlæget ikke kommer over x grader (f.eks 60), altså ved at iblande returvand i fremløbet??? Hvis det er rigtigt, har det jo ikke så meget med retur-temp at gøre, men du kan jo spare lidt piller ved at nedsætte fremløbet i anlæget til f.eks 50gr, såfremt det er varmt nok til at varme huset op, og din vvb sidder FØR anlægsshunt imod kedlen. Er det en rigtig tolkning???

Re: Anlægsshunt - hvordan bør jeg indstille den?

: 21 jan 2009 18:01
af mr.mcp
Det er også sådan jeg tolker det. Man shunter fremløbet, ikke retur

Re: Anlægsshunt - hvordan bør jeg indstille den?

: 21 jan 2009 18:27
af sorensen
Hej Alle
Ja det er rigtigt tolket - min anlægsshunt sidder efter varmtvandsbeholderen, og den iblander, afhængig af indstilling, mere eller mindre af retur vandet i fremløbet.

Fremløbs temperaturen efter shunten er ca 72 grader som den er indstillet lige nu, og returen er ca 60 grader.
Og derfor må der kunne hentes mere "energi" ud af returen, inden den sendes tilbage til fyret.

Er konklusionen så at det gælder om at holde returen på anlægssiden så lav som mulig, men samtidig skal fremløbssiden være tilstrækkelig høj til at den kan varme huset op?

Er der nogen ulemper i den forbindelse?

Mvh / Br

Peter Sørensen

Re: Anlægsshunt - hvordan bør jeg indstille den?

: 21 jan 2009 18:33
af Jens
Er det korrekt forstået, - at fremløb til radiatorer er på 72 grader og returen fra samme radiatorer er 60 grader ???