Side 1 af 6

Rusland vs. Ukraine

: 25 feb 2022 18:11
af Lintz
Som alle nu nok ved har Rusland eller måske mere Putin trængt ind i Ukraine.

Hvad det hele ender op i er der nok de færreste der lige ved nu og her men det er helt sikkert det får konsekvenser her i Europa.

Betragtninger, holdninger og meninger fra jer Stokerfrænder, men husk at vi snakker om storpolitik så hold den gode tone (plejer nu heller ikke være det store problem :D )

Re: Rusland vs. Ukraine

: 25 feb 2022 18:28
af Fiffer
Det er ude af vores hænder, men det kommer til at koste os allesammen økonomisk, flygtning skal indkvarteres, højere energipriser, flere militærudgifter. Tror vi ser ind i en nedgangsperiode, højere inflation, ….. men vi danskere er jo verdensmestre i at spare penge, så mon ikke det går😊

Re: Rusland vs. Ukraine

: 25 feb 2022 19:27
af svanggaard
Vi fik pludselig en krig tæt på - og alligevel langt væk. Ingen tvivl om at vi kommer til at mærke det på pengepungen. Spørgsmålet er så om vi skal styrte ud og købe solceller, varmepumper og elbiler - eller om det er mere fornuftigt at gemme lidt på kistebunden.

Timingen for udskiftning af Danmarks forsvarsminister var ret heldig. Jeg ved dog ikke helt hvad jeg skal mene om den nye samarbejdsaftale med USA... Vi kunne jo risikere at de vælger en Trump-type igen.

Men jeg er enig - tænker nok det hele går. Og skulle nogle gasfyrs-ejere have spørgsmål om pille- eller brændefyring stiller jeg gerne op.

Re: Rusland vs. Ukraine

: 25 feb 2022 20:01
af BWJ
EU og USA indfører barske sanktioner over for Rusland - sanktioner, der har fået energipriserne til at gå amok. Så nu tjener Rusland - der er en af verdens største producenter af olie og naturgas - endnu flere penge, end landet plejer.
Med en merindtægt på 668 millioner kr. om dagen, har lille putte midler til at fortsætte sit vandvid i laaaaang tid, mens vi andre må spinke og spare.
Gad vide hvem der griner højest --
Der skal helt andre værktøjer op af værktøjskassen, et værktøj som selv en døv og blind ville forstår :roll:

Re: Rusland vs. Ukraine

: 25 feb 2022 20:16
af triumph
Barske sanktioner.....
Det ved jeg nu ikke, de er ikke engang røget ud af melodi grandprix....... :roll:
https://www.facebook.com/denuafhaengige ... 5583321119

Hvis Putin skulle opleve sanktioner, så skulle de udelukkes fra Swift systemet.
Men nåååå nej; Så kan vi jo ikke betale for den gas vi bruger her i Europa. Og den vil vi jo ikke undværer

Re: Rusland vs. Ukraine

: 25 feb 2022 20:42
af svanggaard
Jeg kan måske undvære Beluga Caviaren, men jeg tvivler oprigtigt på at sanktioner og boykot får nogen som helst virkning overfor Rusland - uanset hvor skrappe de er på papiret. På den anden side er der jo ingen grund til at købe noget som helst fra Rusland hvis vi kan undgå det.

Re: Rusland vs. Ukraine

: 25 feb 2022 20:51
af Hjemme teori
Sanktioner min bare.
Der nødt til at lukke for alt, politisk opportunt eller ej.
Der er krig, måske ikke her, men hvis de (politikere i hele EU) ikke tager det alvorligt er krigen her sku før de aner.

Så luk det hele og begynd at tænke kreativt.
Energi:
Saml alt det stormfald, som vi har efterladt til biller i skovbunden sammen, der er helt sikkert en rigtig meget enegi at hente.
Bilfri søndag
maks 90 på motorvejen
grav tørv igen
sluk for varmen i noget af boligen
I kan sikkert finde på meget mere????

Og den hvede vi køber fra Rusland, giv bønder en garanteret mindstepris for hvede, så kan vi stadig nå at lave en masse i år. og eskalere krisen kommer garantien ikke til at koste noget, for så stiger prisen alligevel.


Men nej, nej, nej - det må ikke gøre ondt før en vi kan vaske hænder og sige at det ikke er vores skyld det gør ondt.

Re: Rusland vs. Ukraine

: 25 feb 2022 22:16
af Bri_Jac
Jeg tror godt vi kan se hvor det ender med Ukraine, det ender som med Tjetjenien, Sovjet unionen kommer tilbage som Rusland... og Ukraine forsvinder som selvstændig stat, der bliver indsat en marionet regering der er tro mod Rusland - Ja desværre det er ikke godt for verden med et stærkt Rusland
https://da.wikipedia.org/wiki/Republikken_Tjetjenien

Re: Rusland vs. Ukraine

: 25 feb 2022 22:18
af triumph
Men stopper det med Ukraine.....?

Re: Rusland vs. Ukraine

: 26 feb 2022 08:12
af svanggaard
Det virker ikke specielt rationelt at starte en krig i 2022. Det virker umiddelbart formålsløst at spekulere i hvad der kommer til at ske - der findes næppe et logisk svar. Personligt har jeg efterhånden fundet ud af, at der er meget langt mellem deciderede onde mennesker - deres handlinger kan som regel forklares med inkompetence eller grådighed.

Men der er frustrerende, at penge som kunne være investeret i grøn omstilling, udvikling og bedre hverdag nu skal investeres i militært isenkram og beredskab (som forhåbentligt aldrig kommer i brug).

Jeg tror det bedste vi kan gøre er at indstille os på en fremtid med stigende priser og huller i forsyningssikkerheden.