Side 1 af 1

Hjælp søges

: 11 jan 2021 10:07
af nire
Jeg skal have mit gamle oliefyr udskiftet med et fastbrændselfyr. Jeg har brug for nogen der kender en god vvs`er til opsætning mm.

Re: Hjælp søges

: 11 jan 2021 10:41
af Bigfoot
så mangler vi lidt info..... især hvor i landet du befinder dig icon_cheesygrin.gif icon_cheesygrin.gif

Re: Hjælp søges

: 11 jan 2021 12:49
af nire
Sorry. Jeg bor på Djursland, mellem Randers og Auning. Jeg skal indrette et fyrrum i den ene ende af stalden, og regner med det skal være ca 50 KW.

Re: Hjælp søges

: 12 jan 2021 15:41
af svanggaard
Vi skal være lidt forsigtige med at reklamere for nogen eller noget herinde. Og personligt kender jeg ikke VVS'er eller smede nede i dit pastorat.

Til gengæld kan jeg, og en hel masse andre herinde, hjælpe dig med at finde det rigtige anlæg og give dig gode råd om tilslutning, indretning af fyrrum, daglig drift og problemløsning.

Hvis jeg var dig ville jeg ta' ud og sparke fyr. Se hvad andre har lavet og høre hvordan det fungerer. Der er helt sikkert noget i dit område som gerne viser kedlen frem - ellers er du velkommen hos mig på Hjørring-kanten.

Når du ved hvad andre har lavet er du meget bedre klædt på, når du engang finder en VVS'er som kan hjælpe dig i mål. Hvis ikke du kender en VVS'er i forvejen tror jeg, at du er væsentligt bedre stillet hvis du ved præcist hvad du vil ha'.

Overordnet skal du bruge
  • Et fyrrum med el og vand. Rummet skal opfylde en række krav, herunder brandtekniske.
  • En mere eller mindre avanceret godkendt brændekedel.
  • En skorsten - motoren i hele systemet.
  • En akkumuleringstank så fyret kan brænde ordentligt og komme af med varmen
  • En ekspansionsbeholder så der er styr på anlægstryk
  • Kedelshunt som sikrer at fyret ikke ruster op pga. kondens.
  • En shunt som sikrer at fremløbstemperaturen til huset holdes på ønsket niveau
Når grundkomponenterne er på plads kan du begynde at fintune systemet. F.eks. tidsstyring, ude-temperatur kompensering, isoleringstykkelse, evt. forberedelse for solvarme eller varmepumpe osv.

Der er en del arbejde i brændefyring, men det kan gøres meget billigt og er efter min mening sundt for både det fysiske og mentale helbred.

Re: Hjælp søges

: 14 jan 2021 17:25
af D-jerup
Hvis du ikke selv sætter fyr op vil det jo være oplagt og få den lokale vvs til både og sætte det op og sælge selve fyret. Det gør det meget nemmere hvis der så er problemer efterfølgende tænker jeg