Side 1 af 1

Efterisolering af mur mod loft

: 03 dec 2020 11:13
af SneglMJ
Vores første sal er inddraget til beboelse, men det er ikke hele etagen, der er blevet udnyttet. Grænsen mellem beboelsen og loftet over den gamle stald udgøres af en lecavæg, 50mm isolering og gipsplader. Det er i hvert fald det, der fremgår af planerne i byggesagsarkivet.

For tiden sover vi i det rum, der grænser op mod væggen ud mod loftsrummet, og konen snakker om, at der er koldt inde ved væggen.

Det er så sådan, at den gamle ejer af huset har haft gang i alt muligt, og derfor ligger der blandt andet noget isolering ude i stalden, der aldrig er blevet brugt. Kan jeg rimelig ukompliceret sætte det op på lecavæggen på den kolde side uden ellers at gøre noget på indersiden? Jeg tænker på fugtspærre osv.

Jeg tænker, det kunne være et fint lille overskueligt projekt - men at det selvfølgelig ikke dur, hvis det giver fugtproblemer på en eller anden måde, jeg ikke har tænkt på.

Re: Efterisolering af mur mod loft

: 03 dec 2020 12:30
af pelle
Hvis der er stenmur. Pudset leka indvendig,er der jo aldrig sat trækonstruktion op med isolering og gips. Jeg ville sætte en reglarvæg op på den indvendige side. isolere med 100 mm og dampspærre på. Måske slutte af med 2 lag gips.

Re: Efterisolering af mur mod loft

: 03 dec 2020 12:50
af SneglMJ
Jeg er nu rimelig overbevist om, at det fra byggesagsarkivet er rigtigt. Der er i hvert fald en pudset lecamur "udvendigt" (dvs. på siden med det uopvarmede loftsrum) og så gips indvendigt. Så kan jeg jo så ikke se, om der er træskelet og isolering i midten, men det er vel det, der giver mest mening.

Det store spørgsmål ender vel med at handle om dampspærren. For ellers ville jeg have gjort cirka det samme, som du foreslår - sætte en reglarvæg op med noget isolering. Det havde bare været på ydersiden uden dampspærre.

Re: Efterisolering af mur mod loft

: 03 dec 2020 13:12
af pelle
SneglMJ skrev: 03 dec 2020 12:50 Jeg er nu rimelig overbevist om, at det fra byggesagsarkivet er rigtigt. Der er i hvert fald en pudset lecamur "udvendigt" (dvs. på siden med det uopvarmede loftsrum) og så gips indvendigt. Så kan jeg jo så ikke se, om der er træskelet og isolering i midten, men det er vel det, der giver mest mening.

Det store spørgsmål ender vel med at handle om dampspærren. For ellers ville jeg have gjort cirka det samme, som du foreslår - sætte en reglarvæg op med noget isolering. Det havde bare været på ydersiden uden dampspærre.
Ok. Så ville jeg nok sætte en reglar væg op på den udvendige side .100 mm isolering og ingen dampspærre. (Dampspærre skal jo udføres mod den lune side) Måske beklæde med en osb plade udvendig.

Jeg kan huske vi havde en tilsvarende sitaution. Den forrige ejer var bonde og han havde jo altid halm op af den gavl væg. Så, han havde ikke problemet. Men, det havde vi. Jeg fjernede den gamle væg og murede en 20 cm leka mur op. ( Den gamle mur buede nemlig faretruende indad efter i årevis at være bombarderet og trykket af halmballer.) På den indvendige side kom der en reglar og 100 mm og dampspærre på.

Re: Efterisolering af mur mod loft

: 03 dec 2020 18:05
af HR LUCCA
I gamle dage kunne man fra få en lille håndbog fra Rockwool hvordan man laver der rigtig, i dag kan du gå ind på deres hjemme side, det kan anbefales https://www.rockwool.dk/konstruktioner/vaeg/ vil tro det skal laves som isolering af ydervæg.

Re: Efterisolering af mur mod loft

: 07 dec 2020 07:36
af SneglMJ
Tak for linket! Der er i hvert fald nogle spændende beskrivelser derinde.