Jeg søger en ventil til lagdeling (temperatur) i min akkumuleringstank. Men hvilken?
Mit setup skal være som beskrevet nedenfor - når jeg ser andres setup, så er det vist den "gængse" måde at gøre det på:
Jeg skal lagdele mit varme vand fra solvarmesystemet (temperatur Tsol) - det går gennem en varmeveksler+pumpe og skal så ind i min akkumuleringstank. Min akkumuleringstank har flere indgange, hvor den øverste indgang Ind1 skal benyttes til solvarme. Den næste indgang Ind2 nedenunder ønsker jeg også at benytte til solvarme - men afhængig af temperaturen i tanken (Ta). Temperaturen Ta kan måles midt mellem Ind1 og Ind2. Jeg har også andre varmekilder på andre indgange, men det ses bort fra her. Jeg ser ikke behov for at lagdele på flere indgange.
Tsol > Ta, så skal det varme vand ind via Ind1. Dvs - vandet fra solvarmen er varmere end vandet i tanken.
Tsol < Ta, så skal det varme vand ind via Ind2. Dvs - vandet fra solvarmen er lavere end vandet i tanken.
Styringen på solsiden er baseret på temperaturen øverst i solfangeren, som så styrer cirkulationspumpen på solsiden, og som også styrer pumpen på varmevekslersiden. Dvs - temperaturen skal over et vist niveau før cirkulationspumpen på solsiden starter med cirkulation (og dermed også pumpen på vekslersiden som går over i akkumulatoren). Med respekt for, at der er temperaturtab i rør og varmeveksler, så kunne jeg evt. måle "Ts" ved udgangen af veksleren på akkumulatorsiden.
Hvilken 3-vejsventil skal jeg benytte, og findes der en enkel styring af dette? (differens måling af temperatur?) Reelt kunne det logiske være, at Ind1 altid benyttes som udgangspunkt, og såfremt Tsol er mindre end Ta, så skifter ventilen position. Og - ventilen skal ved eventuelt strømsvigt være åben - så der er gennemgang uafhængig af temperatur.
https://www.vvs-eksperten.dk/varme-og-k ... gJErvD_BwE
https://www.billigvvs.dk/scotte-3-vejs- ... gKe1_D_BwE