Side 1 af 1

Hjemmebyg vakuumrør

: 06 okt 2019 22:22
af svanggaard
Som nævnt i anden tråd spekulerer jeg på at lave hjemmebygget solfanger. Jeg har derfor kigget lidt på kommercielle fangere og deres opbygning. Da jeg er mest interesseret i overgangssæsonerne tyder alt på at vakuumsolfangere er bedst.

Umiddelbart var min tanke en 6 meter bred fanger i ca. 90cm højde (sokkelsolfanger). Det vil egne sig fint til selvcirkulering, nemt at komme til og passe på min staldbygning. Standard vakuumrør er imidlertid ca. 180cm høje og skal i øvrigt stå oprejst. Jeg har ikke kunne finde kortere vakuumrør.

Jeg har så kigget på hvordan vakuumrør fungerer. Princippet viser sig at være ganske simpelt... Det er blot rør med lidt vædske i bunden som fordamper når der kommer lidt sol. Dampen fortætter sig i toppen af røret hvor dampen afkøles af manifolden.

Væsken er i de fleste tilfælde blot vand. Nogen mener at den lille mængde sikrer mod frostsprænginger - andre tilsætter kobberpulver til vandet med samme formål. Kan ikke lige gennemskue hvordan det skulle hjælpe.

Jeg kan se på nettet at der faktisk er nogen som bygger deres egne vakuumrør. De bruger typisk acetone som har kogepunkt på 56 Grader ved 1 ATM tryk og ikke giver frostproblemer. Røret er typisk almindelig kobber med prop i begge ender som loddes fast. Jeg er dog ikke helt vild med tanken om en gasbrænder i nærheden af acetonedampe.

Jeg har så fået denne ide:

Toppen af vacuumrør laves af en CO2 patron med gevind (https://www.harald-nyborg.dk/p11024/co2-patroner-6stk). Patronerne fås bla. ved Harald nyborg og kan klare 500 bar tryk.

Patronen skrues i en loddemuffe - 3/8"-12mm (https://www.sanistaal.com/da/produkter/ ... uffe-muffe). 12mm kobberrør tilpasses i længden og der monteres tilsvarende loddemuffe i bunden af røret. Endelig monteres en almindelig udluftningsskrue til radiator.

Der fyldes nu lidt vædske i røret f.eks. 4ml. Røret varmes med en varmepistol. Når luften er dampet ud lukkes udluftningsskruen.

Vacuumrørerne monteres i en isoleret varmefordelingsplade (https://gulvlageret.dk/nordic-gulvvarme ... nge-p22845).

I toppen af fanger monteres et 1" rør i hele fangerens længde. Røret monteres med svag stigning (f.eks 5 grader). Et metalbånd foldes omkring 1" rør og om hver vakuumrørs-top og spændes med spændebånd. Det burde kunne sikre varmeoverførsel.

Samlet grov skitse:
Unavngivet tegning (3).jpg
Hele herligheden males sort og monteres i ramme/kasse med 2 lag glas eller kanalplade.

Holder mine ideer vand eller er der bedre forslag?

Re: Hjemmebyg vakuumrør

: 07 okt 2019 12:55
af Bri_Jac
jeg tror jeg ville bruge min energi på at købe brugte vakuumrør på dba, jeg fandt en som sælger for 100kr per styk. naturligvis skal det jo tjekkes om de fungerer. Så kan du måske komme relativt billigt i mål ;-)

Men hvis du ikke har højden så er det ikke let

Re: Hjemmebyg vakuumrør

: 07 okt 2019 16:57
af Finn DK
Hej svanggaard

Med det hjemmebyg du beskriver, går du glip af den store fordel ved vacuumrør, det at hvert rør er isoleret i en "termoflaske" i form af det dobbeltvæggede glasrør.
Det princip du beskriver er nærmere en mere besværlig måde at lave en pladesolfanger på. Jeg går da ud fra, at du ikke kun vil lade de tynde kobberrør virke som absorber?
Jeg tror den eneste måde at få noget sjovt ud af det projekt er, hvis du køber lattergaspatroner i stedet for CO2-patroner ;-)
Hvis du kigger hos VVFS kan du finde U-rørs vacuumrørfangere der kan ligge vandret, prisen er dog en anelse over en GDS-løsning.
Det bedste alternativ er sikkert en pladefanger lavet på mål.

Mvh, Finn