Side 1 af 2

SK Stoker med Dor kedel

: 08 mar 2008 21:57
af a.baatz
Hejsa
Ja her er så Baatz' fyrrum. Anlægget er installeret Oktober 2007. Dette er en SK stoker på en Dor kedel. SK Stoker: http://skstaal.dk/index.html
Det er et komplet stoker anlæg med Dor 24kW kedel. Magasin på 380L svarende til ca 225 kg træpiller. Stokeren leveres med iltstyring, brændslukningsbeholder med ventil og føler, TM 3006 styring, motor med 2 snegl/snekke gear, magasin med låg med føler, rustfri snegl, blæser, brænderhoved og Dor Kedel. Stokerbrændkammeret ligger udenfor kedlen, så kedlens brændkammer også kan bruges til brændefyring samtidig (15*35*58cm). Der er aldrig sodringe eller lignende i denne type brændkammer og kommer der slagger, rages de nemt ud. Stokerbrændkammeret er lavet i syrefast rustfrit stål og der ingen skrøbelige sten eller luftdyser :great: Dor kedlen er desuden meget nem at rense - ingen små piberensere og lignende til små rør og kroge! Bare en børste på et kosteskaft og det er renset på få minutter ned i den let tilgængelige askeskuffe i den seperate låge i bunden. PT tømmes den ca hver 14. dag , ca 10 liter (400-450 kg træpiller). Det er sgu nemt icon_cheesygrin.gif Den renses fra toppen der består af 2 låger, der kan åbnes helt. Lambdasonden til iltstyringen er monteret i afgangsrøret. Kedel temperatur er sat til 70 gr. og forskel på frem/retur er ca. 5 gr. Der er ingen shunt mellem frem/retur! Opvarmer 228 m2 bolig, 110L vvb og fyret står i værkstedet så det ligger på ca. 16 gr. ved 0-5 gr. udendørs. Huset er fra 1932 og er middel isoleret med uisoleret meget lav krybekælder. Cirkulationspumpen er en Alpha Pro, sat til laveste cirkulation og bruger 8W :shock: . Der er fin cirkulation selv på 1. salen. Forbrug er ca 25-30 kg/dag ved udendørs temp på 0-5 gr. Jeg kan kun sige at det er et kanon anlæg. Jeg har ingen problemer med fyringen som jeg tit læser herinde med sodringe, smuld, besværlig rensning, dårlig forbrænding, besværlige indtillinger og lignende og så er det væsentlig billigere end ALT havd jeg har set på markedet og jeg har undersøgt det længe! Det kan fyre med alt: træpiller, korn, savsmuld, frugtskaller og lign og kan fåes med omrører til flis. Jeg har dog kun erfarring fra træpiller. Iltstyring er et must, der sikrer en optimal forbrænding. Glem alt om modulerende styring - det er kun tilnærmet godt nok! Fyret kører stort set aldrig pause men varierer fra 5% til 100% alt efter forbrug. Jeg kan kun sige god for det! :great:

Re: SK Stoker med Dor kedel

: 08 mar 2008 22:21
af thy
det ser godt ud farrai rød...:)

Re: SK Stoker med Dor kedel

: 08 mar 2008 22:41
af a.baatz
Ja, det er jo også optimal ydelse;o)

Re: SK Stoker med Dor kedel

: 09 mar 2008 00:18
af Ulrik
Det ser godt ud.
Dejligt at se noget vi ikke kender så meget til i forvejen :great:

Re: SK Stoker med Dor kedel

: 09 mar 2008 00:23
af kaptajnen
Ja, det ser fint ud!

Det undrer mig at du kan have så høj retur uden shunt. Og da huset er gammelt og middel isoleret sammenholdt med størrelsen af huset er jeg også imponeret over dit lave forbrug...

Re: SK Stoker med Dor kedel

: 09 mar 2008 06:32
af Brian B
Hej
Dit anlæg ser godt, det er dejligt det bare er noget der køre.
Citat: Glem alt om modulerende styring - det er kun tilnærmet godt nok! Fyret kører stort set aldrig pause men varierer fra 5% til 100% alt efter forbrug. Jeg kan kun sige god for det! Citat slut Jeg er lidt i tvivel, men det kan godt være jeg misforstår dig, men det er jo lige præcis modulerene..

Re: SK Stoker med Dor kedel

: 09 mar 2008 10:19
af Falck
Brian B skrev:Hej
Dit anlæg ser godt, det er dejligt det bare er noget der køre.
Citat: Glem alt om modulerende styring - det er kun tilnærmet godt nok! Fyret kører stort set aldrig pause men varierer fra 5% til 100% alt efter forbrug. Jeg kan kun sige god for det! Citat slut Jeg er lidt i tvivel, men det kan godt være jeg misforstår dig, men det er jo lige præcis modulerene..
Ja, jeg ville komme med den selvsamme kommentar icon_cheesygrin.gif icon_cheesygrin.gif
Hvis du ikke har tænkt dig at fyre med fast brændsel, så kan de med fordel fjerne de der riste der sidder i bunden af kedlen. Det vil gøre rengøringen noget nemmere....
Men fint anlæg....

Re: SK Stoker med Dor kedel

: 09 mar 2008 11:34
af a.baatz
Ja det jeg mener med modulerende er at diverse andre pillebrændere UDEN iltstyring modulerer på nogle ikke optimale parametre og derved ikke optimal forbrænding.. Jeg har ladet ristene i bunden blive, da der sommetider kommer lidt brændbart affald i kammeret ;0) Nu er rørsystemet i huset af ældre dato med meget tykke rør nederst (2") hvilket giver en medcirkulerende effekt, så pumpen skal ikke lave ret meget. Vi har vel 22-23 gr. i huset hele tiden og det er fordelt på 12 radiatorer af forskellige årgange. Skorstenen er en 5,5m gammel muret 24x24 cm lysning, nyrenoveret med Ø150mm Isokern istøbt. Hele anlægget har jeg monteret selv incl skorsten. Jeg sløjfede den gamle oliebrænder på en Tassokedel årg. 1965 der stod i kælderen. Den var utæt og med en ringe virkningsgrad. Jeg skildte den ad i moduler, så jeg selv kunne bære den op ad trappen - den eneste måde at få en 300 kg klods op ad en smal trappe. Jeg ved ikke hvad der gør at forskellen på frem og retur ikke er større på trods af m2 og isolering, men så længe der er varme i huset er jeg en glad mand...

Re: SK Stoker med Dor kedel

: 09 mar 2008 20:20
af Brian B
Arr okay så misforstod jeg..
Pu det lyder som noget en opgave at slæbe sådan et bæst op af en kælder.

Re: SK Stoker med Dor kedel

: 10 mar 2008 11:35
af a.baatz
Nej det var ikke så slemt da kedlen kunne skilles ad i 8 elementer.

På nedenstående link kan man se testene fra Teknologisk Institut og der klarer stokeren fra SK stål og Marineservice sig endda meget fint når man sammenligner resultaterne fra de andre kendte mærker!
http://www.biomasse.teknologisk.dk/kedl ... egning.asp