Side 1 af 2

Pellux 100 + Atmos DC25 og akkutank

: 15 jan 2017 14:17
af Tom_AT
Hvis alt går efter planen skal jeg have installeret sådan en Pellux 100 og ny akkutank inden for de næste par måneder. Så jeg er selvfølgelig begyndt at have lidt tanker om hvordan det nemmest strikkes sammen. Jeg har lige lavet en hurtig tegning over hvad jeg har i tankerne. Ved ikke om kontraventilerne er nødvendige.
installation.jpg
En anden ting. Al rørføring er lige pt lavet i 1" sort rør. Men påtænker at lave det hele i 22mm kobberrør med loddefittings. Mest fordi jeg synes det er lidt sjovt at arbejde i. Men også fordi det jo ser lidt godt ud :)

Men kan 22mm kobberrør erstatte 1" vandrør, eller skal jeg op i 28mm ?

Re: Pellux 100 + Atmos DC25 og akkutank

: 16 jan 2017 15:50
af Tom_AT
Er der godt nok slet ikke nogen der har en kommentar til om denne installation vil virke? Mest angående de kontraventiler :)

Re: Pellux 100 + Atmos DC25 og akkutank

: 16 jan 2017 16:03
af John Skov Jensen
Jeg ville montere en trevejs ventil i stedet for disse kontraventiler, pga det bedre flow
Men det gør at du ikke kan have begge i drift samtidigt

Re: Pellux 100 + Atmos DC25 og akkutank

: 16 jan 2017 16:11
af Tom_AT
Man kunne jo selvfølgelig godt have en trevejsventil styret af signal der går til pumpen om at den skal starte op tænker jeg. Men kontraklapventiler begrænser vel ikke nævneværdigt flow? Evt hvis man går en størrelse op, 1 1/4" til 1" rørføring?

Re: Pellux 100 + Atmos DC25 og akkutank

: 16 jan 2017 16:16
af John Skov Jensen
Jeg tænkte ikke lige på klapkontra typen, ja dem kan du godt bruge

Re: Pellux 100 + Atmos DC25 og akkutank

: 16 jan 2017 16:21
af Tom_AT
Ideen med sådan en 3 vejs ventil er jo egentlig ikke helt dum. Kan man få sådan en der skifter position når der kommer spænding til, og går tilbage til udgangsposition når spændingen slukkes?

Hvad er dine tanker om 22mm kobberrør til 20 kw pillefyr og sådan en 25 kw atmos? Er det for småt?

Re: Pellux 100 + Atmos DC25 og akkutank

: 16 jan 2017 16:29
af John Skov Jensen
Ja den type findes, f.eks de danfoss amz jeg selv bruger.
De får en konstant fase og nul og når der bliver lagt forbindelse fra fasen til en indgang skifter ventilen, når denne forbindelse fjernes igen skifter ventilen tilbage igen. De er lidt pebrede men jeg kan lige kikke i gemmerne om der skulle ligge en og gemme sig til en god pris til en stoker pro frænde.
Jeg har selv haft min gamle 22kw Atmos kørende på 3/4" uden problemer, så et 22mm kobberrør vil være nok er jeg sikker på.

Re: Pellux 100 + Atmos DC25 og akkutank

: 16 jan 2017 16:56
af Tom_AT
Du må gerne gerne kigge i gemmerne og se om du skulle have noget liggende. Det sker der ikke noget ved :)

Tror jeg vil lave det hele i 22mm kobberrør så. Måske en anelse dyrere end vandrør, men synes det er så hyggeligt at arbejde med :)

Re: Pellux 100 + Atmos DC25 og akkutank

: 16 jan 2017 17:08
af Tom_AT
Lige et spørgsmål til.
Min nye installation bliver jo selvfølgelig lavet med trykekspansion. Men det er noget jeg ingen erfaring har med. Skal ekspansionsbeholderen bare monteres i et T-stykke et sted mellem fx 3-vejs ventil og akkutank? Eller bedre at tilslutte den i en ledig indgang i toppen af akkutank?

Re: Pellux 100 + Atmos DC25 og akkutank

: 16 jan 2017 17:40
af John Skov Jensen
Du monterer den hvor du vil, men af hensyn til levetid på bælgen bør den monteres så den får koldt vand, eks ved returen